Uanset planteavlerne vil det eller ej, så er efterafgrøderne kommet for at blive – med de mange snørklede regler, som følger med. Efterafgrøderne er således et meget effektfuldt redskab til at fastholde kvælstoffet i markerne og dermed forhindre udvaskning til vandmiljøet.

- Derfor bliver den landbrugets største afgrøde, med de gener og også fordele, efterafgrøderne er i sædskiftet. Og selv om der i den nye sæson er lempelser i forhold til fristen for etableringen den 20. august, så betyder udskydelse af såning blot, at der sker et markant træk i kvælstofmængden for det pågældende areal.

- Derfor kan I lige så godt stræbe efter at have etableret efterafgrøderne som hidtil inden den 20. august, hvis det overhovedet er muligt, lød det fra chefen for planteavlsafdelingen hos Centrovice, Leif Hagelskjær, ved en markvandring i en fynsk forsøgsmark i tirsdags.

Kontrol intensiveres

Og tilmed intensiveres kontrollen fra myndighedernes side. Således tages nu satellitter i brug til konstatering af, om der vitterlig er plantedække i de tilmeldte efterafgrødearealer.

- Det sker omkring den 10. september og fremefter som stikprøvekontrol, og derfor er det meget vigtigt, at I melder ind til os, hvis I har flyttet et efterafgrødeareal, påpegede Leif Hagelskjær overfor de fremmødte planteavlere.

Satellitkontrollen sker via den europæiske Sentinel-2A satellit, som blev opsendt sidste år. Den tager optiske billeder af jordoverfladen, hvor sollysets refleksioner gør, at det kan bestemmes, hvorvidt der er plantedække. 

Planter