Fejl i Tast selv-service kan koste landmænd dyrt

Mens det i begyndelsen af februar var først-til-mølle-princippet, der lagde Landbrugsstyrelsens it-system ned, sker fejlene nu i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet. Arkivfoto
Der er stadig problemer med at få ansøgningerne igennem Landbrugsstyrelsens Tast selv-service for at få del i EU’s landbrugsstøtte. Nu sker fejlene ifølge Seges i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet og går især ud over de større landbrugsbedrifter, som i næsten alle tilfælde har konsulenter til at udarbejde deres ansøgning.
- Der er en enorm frustration derude på planteavlskontorerne. Meldingerne, vi får, er, at det hele hober sig op ude i vindueskarmene, siger Troels Toft, sektordirektør for Planter i Seges, der har klaget over fejlene.
Han vurderer, at det kan give forlænget sagsbehandlingstid i Landbrugsstyrelsen, ligesom det koster ekstra konsulenttimer, at konsulenterne skal have fat i ansøgningerne ad flere omgange.
Fra Landbrugsstyrelsen lyder det fra enhedschef Steen Bonde, at man tager fejlene i Tast selv-systemet alvorligt og arbejder på at rette dem, så hurtigt det kan lade sig gøre uden at genere de øvrige brugere af systemet.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































