bannerPos

Styrelse ændrer i vilkår for efterafgrøder

Landbrugsstyrelsen har ændret i vilkårene for at indmelde pligtige efterafgrøder. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Henning K. Andersen

Journalist
11-07-2019 14:05
Landbrugsstyrelsen har ændret i vilkårene for at indberette efterafgrøder, alternativer herfor samt for at opgøre sit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder.

Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort en ny version af plantedækkebekendtgørelsen, der fastsætter reglerne for de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøderne. De nye regler træder i kraft 1. august 2019. 
Den nye plantedækkebekendtgørelse indeholder flere væsentlige ændringer, der blev vedtaget i nye gødskningslov tidligere i år.

Ændringerne har blandt andet betydning for, hvornår og på hvilket grundlag du skal opgøre dit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder. Der bliver i den forbindelse stillet nye krav til indberetningen i form af eksempelvis tilknytning af et markkort, samt at dine efterafgrøder og alternativer fremover skal indberettes på markniveau. Ændringerne har også betydning for, hvornår du må så dine efterafgrøder, idet du får mulighed for at så efterafgrøderne helt frem til 7. september.

De nye regler er blandt andet beskrevet i den nye vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2019/2020. Den kan findes på styrelsens hjemmeside.

Fleksible etableringsfrister for efterafgrøder
Som noget nyt får du fra 2019 mulighed for at udskyde etableringen af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder fra den 20. august til den 7. september. Vælger du at udskyde etableringen af dine efterafgrøder til efter den 20. august, vil det medføre en reduktion i den samlede kvælstofkvote for din bedrift som kompensation for den lavere effekt af efterafgrøderne. Kvotereduktionens størrelse afhænger blandt andet af, hvor mange dage etableringen udskydes med.

Muligheden for at udskyde etableringen af dine efterafgrøder bliver samtidig indført for efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering og for MFO-efterafgrøder. 

De fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan benyttes, når du gør brug af de arter, der i forvejen må sås frem til 20. august. Hvis du vælger at etablere dine efterafgrøder i perioden fra 21. august til 7. september, skal du indberette det i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service senest 10. september.

Du kan læse mere om de fleksible frister i faktaarket om fleksible frister for etablering af efterafgrøder via internettet.

Det er også muligt at læse om de fleksible frister og om sammenhængen mellem de forskellige efterafgrødeordninger i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2019/2020.

Tidspunkt for beregning af efterafgrødekravet
Tidspunktet for beregningen af efterafgrødekravet ændres. Kravet om efterafgrøder vil fremover blive udregnet på baggrund af det areal, som du rådede over på din bedrift ved udløbet af den foregående planperiode, dvs. den 31. juli 2019 for de efterafgrøder, du skal etablere i år. Det betyder, at du fremover vil kende dit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder i hektar, før du skal etablere dine efterafgrøder.

Ændring af regler for indberetning af efterafgrøder og opgørelse af efterafgrødekravet 
Fristen for indberetning af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder samt opgørelse af efterafgrødekravet lægges sammen og flyttes til den 10. september i planperioden. Det betyder blandt andet, at opgørelsen af, hvordan du opfylder dit efterafgrødekrav, rykkes godt et halvt år frem og skal foretages samtidig med, at du indberetter dine efterafgrøder og alternativer.

Indberetningen af efterafgrøder og alternativer skal fremover ske på markniveau i stedet for på bedriftsniveau, og der skal tilknyttes et markkort til indberetningen. Markkortet ligger til grund for beregningen af dit efterafgrødegrundareal – og dermed for beregningen af dit krav om efterafgrøder. Kortet skal afspejle din markplan ved udløbet af den foregående planperiode, dvs. den 31. juli 2019. 

Kvotereduktion ændres til et alternativt virkemiddel
Fra 2019 vil kvotereduktion være et aktivt alternativ til efterafgrøder. Hvis du ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller andre alternativer til at opfylde dit efterafgrødekrav, og du ikke har efterafgrøder sparet op fra tidligere planperioder, vil du få reduceret kvælstofkvoten svarende til de manglende hektar efterafgrøder.

Den lavere kvælstofkvote vil dog ligesom tidligere først få betydning for de afgrøder, du dyrker med henblik på høst næste år – altså i planperioden 2019/2020. Som følge af ændringen vil det ikke længere være muligt at anvende reduceret kvælstofkvote som kompensation for manglende efterafgrøder, efter indberetningsdatoen er overskredet.

Justeret sanktioneringspraksis ved manglende efterafgrøder/alternativer 
Du skal være opmærksom på, at de ændringer, der gennemføres i forbindelse med opgørelse af efterafgrødekravet, samt de justeringer der foretages i forhold til funktionen af kvotereduktionen, påvirker sanktionspraksissen ved overtrædelse af reglerne. Det betyder, at hvis kontrollen finder, at der ikke er etableret de efterafgrøder eller alternativer, der er indberettet, vil det fremover ikke resultere i en kvotereduktion men kan i stedet udløse bøde og eventuelt KO-sanktion.

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next