bannerPos

Styrelse ændrer i vilkår for efterafgrøder

Landbrugsstyrelsen har ændret i vilkårene for at indmelde pligtige efterafgrøder. Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Henning K. Andersen

11-07-2019 14:05
Landbrugsstyrelsen har ændret i vilkårene for at indberette efterafgrøder, alternativer herfor samt for at opgøre sit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder.

Landbrugsstyrelsen har netop offentliggjort en ny version af plantedækkebekendtgørelsen, der fastsætter reglerne for de pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøderne. De nye regler træder i kraft 1. august 2019. 
Den nye plantedækkebekendtgørelse indeholder flere væsentlige ændringer, der blev vedtaget i nye gødskningslov tidligere i år.

Ændringerne har blandt andet betydning for, hvornår og på hvilket grundlag du skal opgøre dit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder. Der bliver i den forbindelse stillet nye krav til indberetningen i form af eksempelvis tilknytning af et markkort, samt at dine efterafgrøder og alternativer fremover skal indberettes på markniveau. Ændringerne har også betydning for, hvornår du må så dine efterafgrøder, idet du får mulighed for at så efterafgrøderne helt frem til 7. september.

De nye regler er blandt andet beskrevet i den nye vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2019/2020. Den kan findes på styrelsens hjemmeside.

Fleksible etableringsfrister for efterafgrøder
Som noget nyt får du fra 2019 mulighed for at udskyde etableringen af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder fra den 20. august til den 7. september. Vælger du at udskyde etableringen af dine efterafgrøder til efter den 20. august, vil det medføre en reduktion i den samlede kvælstofkvote for din bedrift som kompensation for den lavere effekt af efterafgrøderne. Kvotereduktionens størrelse afhænger blandt andet af, hvor mange dage etableringen udskydes med.

Muligheden for at udskyde etableringen af dine efterafgrøder bliver samtidig indført for efterafgrøder i den målrettede kvælstofregulering og for MFO-efterafgrøder. 

De fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan benyttes, når du gør brug af de arter, der i forvejen må sås frem til 20. august. Hvis du vælger at etablere dine efterafgrøder i perioden fra 21. august til 7. september, skal du indberette det i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service senest 10. september.

Du kan læse mere om de fleksible frister i faktaarket om fleksible frister for etablering af efterafgrøder via internettet.

Det er også muligt at læse om de fleksible frister og om sammenhængen mellem de forskellige efterafgrødeordninger i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2019/2020.

Tidspunkt for beregning af efterafgrødekravet
Tidspunktet for beregningen af efterafgrødekravet ændres. Kravet om efterafgrøder vil fremover blive udregnet på baggrund af det areal, som du rådede over på din bedrift ved udløbet af den foregående planperiode, dvs. den 31. juli 2019 for de efterafgrøder, du skal etablere i år. Det betyder, at du fremover vil kende dit krav om pligtige og husdyrefterafgrøder i hektar, før du skal etablere dine efterafgrøder.

Ændring af regler for indberetning af efterafgrøder og opgørelse af efterafgrødekravet 
Fristen for indberetning af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder samt opgørelse af efterafgrødekravet lægges sammen og flyttes til den 10. september i planperioden. Det betyder blandt andet, at opgørelsen af, hvordan du opfylder dit efterafgrødekrav, rykkes godt et halvt år frem og skal foretages samtidig med, at du indberetter dine efterafgrøder og alternativer.

Indberetningen af efterafgrøder og alternativer skal fremover ske på markniveau i stedet for på bedriftsniveau, og der skal tilknyttes et markkort til indberetningen. Markkortet ligger til grund for beregningen af dit efterafgrødegrundareal – og dermed for beregningen af dit krav om efterafgrøder. Kortet skal afspejle din markplan ved udløbet af den foregående planperiode, dvs. den 31. juli 2019. 

Kvotereduktion ændres til et alternativt virkemiddel
Fra 2019 vil kvotereduktion være et aktivt alternativ til efterafgrøder. Hvis du ikke indberetter tilstrækkeligt med efterafgrøder eller andre alternativer til at opfylde dit efterafgrødekrav, og du ikke har efterafgrøder sparet op fra tidligere planperioder, vil du få reduceret kvælstofkvoten svarende til de manglende hektar efterafgrøder.

Den lavere kvælstofkvote vil dog ligesom tidligere først få betydning for de afgrøder, du dyrker med henblik på høst næste år – altså i planperioden 2019/2020. Som følge af ændringen vil det ikke længere være muligt at anvende reduceret kvælstofkvote som kompensation for manglende efterafgrøder, efter indberetningsdatoen er overskredet.

Justeret sanktioneringspraksis ved manglende efterafgrøder/alternativer 
Du skal være opmærksom på, at de ændringer, der gennemføres i forbindelse med opgørelse af efterafgrødekravet, samt de justeringer der foretages i forhold til funktionen af kvotereduktionen, påvirker sanktionspraksissen ved overtrædelse af reglerne. Det betyder, at hvis kontrollen finder, at der ikke er etableret de efterafgrøder eller alternativer, der er indberettet, vil det fremover ikke resultere i en kvotereduktion men kan i stedet udløse bøde og eventuelt KO-sanktion.

Læserbrev: Klima er noget helt andet

Dette er et læserbrev, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier.

L&F: Udfordringen bliver kun større

Erhvervspolitisk chef for L&F, Morten Holm Østergaard, mener, at vi skal forberede os på at kæmpe endnu hårdere for arbejdskraften fremover, men at samfundet og regeringen også har et stort ansvar i kampen.

Centrovice-underviser: Landmænd har selv et ansvar

Landmænd kan sagtens gøre mere selv for at få den udenlandske arbejdskraft til at blive, mener ophavskvinde til danskkursus.

Danskkursus motiverer udenlandsk arbejdskraft til at blive i landet

Udenlandsk arbejdskraft er ofte svaret på landbrugets mangel på hænder, men kampen om dem vokser. Derfor tøvede driftsleder Lars Mortensen ikke, da to rumænere på kvæggården i Grindsted spurgte, om de måtte komme på danskkursus. Nu er deres motivation for at blive steget.

Forsøgsstald skal sikre ny viden

Vestjyllands Andel har blandt andet ambitioner om at levere fremtidens svinefoder. Dét svinefoder bliver minutiøst testet og analyseret i en forsøgsstald i Lemvig-området.

Enkornssåning betaler sig kun i teorien

Nu er det teknisk muligt at enkorns-så i praksis. VKST har gennemført en forsøgsserie for at be- eller afkræfte, om der kan opnås økonomiske fordele. Og konklusionen er klar: Der er ingen sparet udsæd, ej heller hævet udbytte.

Berørte landmænd stævner nu staten

Onsdag vil der dumpe en stævning ind ad døren hos Miljø- og Fødevareministeriet. Den nystiftede forening, Foreningen for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, mener nemlig, at staten har givet kommunerne alt for vide beføjelser til at lave rådighedsindskrænkelser i forhold til grundvandsbeskyttelse overfor landmænd. Ifølge advokat i sagen, Hans Sønderby, bliver det hele endnu mere absurd, da han mener, at landmændenes sprøjtemidler reelt set ikke udgør et problem i dag.

Økolog: Vi kan desværre ikke bare droppe den konventionelle gylle fra i morgen

Bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening Mads Helms mener, at økologerne er fint på vej til uafhængighed fra at bruge gødning fra konventionel husdyrproduktion. Men det vil tage væsentligt længere tid end forhåbningerne i 2008, hvor man troede det kunne ske i 2022.

God kvalitet i vinterbyggen

Vinterbyggen er af god kvalitet hos svineproducent Svend Gammelgård, der i sidste uge fik høstet sine 61 hektar med afgrøden nær gården ved Haderslev.
Side 1 af 1584 (31677 artikler)Prev1234567158215831584Next