Grundskyld kan stige fra 2.000 til 40.000 kroner

Ny vurderingslov og nye beskatningsregler kan have voldsomme konsekvenser – især for mindre landbrug.

Søren Jensen, ejendomsrådgiver LandboSyd anbefaler, at man kontakter en rådgiver, inden man køber landejendom. - Selv ejendomme på op til 17 hektar kan risikere at blive beskattet som bolig, siger han. - Den beregning er vigtig af have med i sit købsregnskab.

Med den nye vurderingslov har man fjernet den tidligere tommelfingerregel om, at 5,5 hektar var skelgrænse for, om der var tale om bebygget landbrug eller bolig.

- Man har nu gjort det til en individuel vurdering, der kan have voldsomme konsekvenser for især mindre landbrug, fortæller ejendomsrådgiver hos LandboSyd, Søren Jensen.

Kan knække enhver

Han fremhæver et eksempel, hvor han har regnet på en ejendom med tilhørende 10 hektar.

- Tænker vi os en ejendom, hvor de otte hektar er dyrkbare, de to hektar er skov og natur og boligen er på 200 kvadratmeter. Vi sætter værdien af den dyrkbare jord til 150.000 kroner pr. hektar og skov og natur til 70.000 kroner pr. hektar. Boligen anslås til 1.4 millioner kroner.

- Dermed vægter boligen 51 procent – og altså mere end halvdelen, hvilket fremover vil være en mulig baggrund for den individuelle vurdering, fastslår Søren Jensen og påpeger, at en ejendom, der hidtil har været beskattet som værende landbrug med 2.000-3.000 kroner pr. år, fremover kan risikere at skulle betale 40.000 kroner pr. år i grundskyld.

- Det kan jo knække enhver, siger han og minder om, at det ikke kun er nyerhvervelser, der bliver ramt.

- Det gælder for alle. Også os der har købt for flere år siden. Vurderingsloven er ny, og det er beskatningsreglerne også, men den gælder os alle fremover.

Sværere at købe

Søren Jensen påpeger, at det selvfølgelig også vil få konsekvens for købsmulighederne.

- Bank og kreditinstitut bliver nødt til at se på usikkerheden omkring beskatningen i deres lånetilbud. Der er jo væsentlig forskel på at skulle betale 2.000 kroner årligt frem for 40.000 kroner.

- Så vi kommer til at se, at det fremover vil blive sværere at få lov at købe, siger han og råder til, at man kontakter en rådgiver på området, inden man køber, så man ikke bliver overrasket af voldsomme prisstigninger senere.

17 hektar kan også blive en bolig

Selv ejendomme, der tidligere har ligget langt fra grænsen på de 5,5 hektar, kan komme i knibe. Søren Jensen har regnet på en ejendom med hele 17 hektar og kommet frem til, at også den i fremtiden, vil risikere at bliver beskattet som bolig.

- Har vi en ejendom på 17 hektar, hvor de 16 hektar er natur og skov til en værdi af 70.000 kroner pr. hektar og den sidste hektar er græsfold til 150.000 kroner pr. hektar, så ændrer grundskylden sig højst sandsynligt.

- Sætter vi boligen, der er på 170 kvadratmeter, til en kvadratmeterpris på 9.000 kroner, giver det en offentlig vurdering på 2,9 millioner kroner og en bolig, der vægter 53 procent. Den vil højst sandsynligt fremover bliver beskattet som bolig.

Fokus på formål

Lovteksten fastslår, at man skal se på hovedformålet af ejendommen. Og da det er en individuel vurdering, kan der, ifølge Søren Jensen, ikke gives en garanti, men nærmere en formodning om, hvor man kommer til at ligge.

- Der hvor det går galt med den nye vurderingslov er, at ikke nok ændrer man udgangspunktet for, hvordan man vurderer, om der er tale om landbrug eller bolig. Forskellen på beskatning er også meget stor.

- Man beskatter typisk landbrugsjord med op til syv promille og parcelhuse med op til 30 promille. Det vil altså sige, at ejendomsskatten kan stige voldsomt, når reglerne træder i kraft for landbrug i 2024.

Læs også