Større fokus på landbrugsejendomme
Nyt samarbejde med fokus på salg af landbrugsejendomme i Frederikssund Kommune og omegn.

EDC Poul Erik Bech i Frederikssund og EDC Landbrug Poul Erik Bech har indgået et samarbejde om salg af landbrugsejendomme. Fra venstre ses: Claus Lund Pedersen, Jane Christensen og Frank Poll. Foto: EDC Landbrug Poul Erik Bech
EDC Poul Erik Bech i Frederikssund og EDC Landbrug Poul Erik Bech har indgået samarbejde om salg af landbrugsejendomme på egnen og samler derfor lokalt kendskab, kompetencer og information på tværs af specialer.
Claus Lund Pedersen, partner og daglig leder af EDC Poul Erik Bech i Frederikssund, er meget optimistisk om samarbejdet.
- Vi har i forvejen god succes med salg af de mere lystbetonede landbrugsejendomme, som typisk er i kategorien fritidslandbrug og lystejendomme med op til 10 hektar jord, siger han og fortsætter:
- Vi ser nu frem til at kunne servicere de noget større handler om for eksempel produktionslandbrugene, ligesom større fokus på området forhåbentlig også vil bidrage til øget handel med de mindre landbrugsejendomme.
- Ved de store landbrugshandler ser vi blandt andet, at landmanden køber ejendommen på grund af jorden og efterfølgende sælger bygninger med et par hektar videre.
For at kunne yde en endnu bedre kundeservice i alle landbrugshandler er der altså nu indgået et tæt samarbejde med EDC Landbrug Poul Erik Bech, hvor landbrugschef Frank Poll har stor viden om netop landbrugsejendomme.
Specialiseret landbrugsviden
EDC Landbrug Poul Erik Bech blev oprettet som en dedikeret landbrugsafdeling i Danmarks største mæglervirksomhed i midten af 2019, og det har allerede vist sig, at tiden frem til nu til fulde har indfriet forventningen om, at der er plads til den specialiserede afdeling som erhvervsmæglere på landbrugsmarkedet.
- I EDC Landbrug Poul Erik Bech arbejder vi med alle former for landbrugsejendomme, og et indgående lokalkendskab i kombination med viden om salg og værdiansættelse af landbrug, gør en stor forskel på markedet for salg af landbrugsejendomme, fortæller Frank Poll, partner og landbrugschef i EDC Landbrug.
- I landbrugsafdelingen ser vi, tilføjer han, med stor tilfredshed tilbage på tiden fra opstart til nu, hvor der opleves en stor interesse for landbrugsejendomme, så skal man sælge, købe eller have vurderet dit landbrug, tilbyder vi en professionel og uforpligtende salgsvurdering i samarbejde med EDC Poul Erik Bech i Frederikssund.
Frank Poll er uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen og en HD i finansiering. Før EDC Landbrug Poul Erik Bech var han 15 år hos Nykredit som landbrugsrådgiver og senere chef for Nykredits landbrugsafdeling i Næstved.