Han er blot 19 år, men han er allerede Nordjyllands største jordbesidder. Og nu har han udvidet sin portefølje.
For nylig overtog den kun 19-årige godsejer Holger Christian Skeel ejerskabet af Birkelse Gods og Birkelse Gods Komplementaranpartsselskab. Og dermed blev han den største jordbesidder i Nordjylland.
Men ambitionerne er ikke sluttet der. For ifølge TV2 Nord har godsejeren nu købt et landbrug i nærheden af Åbybro for 31 millioner, viser oplysninger fra Tinglysningen.
Det nye landbrug har omkring 500 malkekvæg, små 100 hektar jord, og var en af de største ejendomme på egnen.
Med opkøbet har Holger Christian Skeel 2.700 hektar jord i sin portefølje, skriver TV2 Nord.
Nordjysk landmand køber ejendomme for 100 millioner