De fleste steder i landet er der nu rigeligt med afgasset gylle. Det er en direkte følge af blandt andet den store udbredelse af biogasanlæg i nogle områder – og for mange landmænd betyder det, at harmonisituationen er blevet mere udfordret, oplever Spiras.

Men udviklingen har to sider forklarer rådgivningsvirksomheden.

- For nogle bedrifter opleves biogasanlæggene som en modspiller, mens andre ser dem som en værdifuld samarbejdspartner. Planteavlsbedrifter kan få adgang til organisk gødning til fornuftige priser, og flere steder bliver gyllen endda fragtet gratis, lyder det.

Spiras opfordrer til, at man finder sin egen rolle i den nye virkelighed, og hvordan man som landmand kan vende modgang til medgang?

• Hvilke ressourcer råder du selv over, som har værdi for biogas – for eksempel foderrester, gylle eller dybstrøelse på kvægbedriften? Og hvad kan planteavlen bidrage med ud over »frarens« og frøgræshalm?

• Hvilken aftale indgår du med biogasanlægget i forhold til krav til returbiomasse?

En gennemtænkt biomassestrategi, udarbejdet med afsæt i den enkelte bedrift, kan være nøglen til at få mest muligt ud af den grønne omstilling. Vi ser et marked med mulighed forhandling af vilkår som er vigtig for den enkelte bedrift.

- Det handler om at se på, hvad du selv har at byde ind med – og hvordan du kan bruge biogasanlæggene som en del af løsningen i stedet for at se dem som en trussel, siger Heinrich Lüllau, energirådgiver hos Spiras.

Energi