Helhedsorienteret energirådgivning til landbruget
Virksomheden Sol Nu er klar med en totalløsning til landbruget. De opsætter solceller, skalerbare batteriløsninger og vindmøller. Alt sammen så kunden opnår de maksimale muligheder i markedet.

Sol Nu Aps oplever efterspørgsel efter batteriløsninger, og udbyder derfor en totalløsning til erhvervskunder. - Som nogen af de eneste herhjemme, leverer vi totalløsninger med både solceller, husstandsvindmøller og batteriløsninger til erhverv, fortæller Morten Kristiansen fra virksomheden. Foto Sol Nu
Virksomheden Sol Nu Aps oplever lige nu efterspørgsel efter batteriløsninger, og udbyder derfor en totalløsning til erhvervskunder.
- Som nogen af de eneste herhjemme, leverer vi totalløsninger med både solceller, husstandsvindmøller og batteriløsninger til erhverv, fortæller Morten Kristiansen fra virksomheden.
En totalløsning består i totalrådgivning så kunden opnår de maksimale muligheder i markedet.
- Vi snakker med kunden om hvad der giver mening - både økonomisk, men også størrelsesmæssigt, og hvad der er mest potentiale i at investere i, siger Morten Kristiansen.
Sol Nu bruger kundens forudsætninger, inden han præsenteres for hvilke muligheder der er, og totaløkonomien i det.
Og herefter er virksomheden med hele vejen til et færdigt resultat. Både solceller til tag, jord og facade og batterier kan købes og opsættes af virksomheden, mens husstandsvindmøllerne sættes op af producenten. Derfor inden hjælper virksomheden med myndighedsbehandling, landzonetilladelser, byggetilladelser, bæreevneberegninger og lignende.
Batteriløsninger er blevet interessante
Sol Nu har eksisteret siden 2014 og Morten Kristiansen oplever at landbruget er meget interesseret i den grønne omstilling, men tidligere har holdt lidt igen på grund af lange tilbagebetalingstider.
- Men der synes jeg, at vi nu kan lave noget, hvor man typisk har en tilbagebetalingstid på tre, fire eller fem år på en løsning, forklarer han og siger, at det netop er på grund af kortere tilbagebetalingstider, at batterierne er blevet interessante.
Et batteri kan i sig selv godt stå alene, men Sol Nu vurderer, at det står meget bedre med solceller, og det kan også stå okay med en husstandsvindmølle.
Hvis batteriet står alene, handler det om at lave en forretning ved køb og salg af strøm alene fra el-nettet og netbalancering.
Kan disponere strømmen
Virksomheden leverer batterier fra 115 kWh til 2,61 MWh som standardløsninger. Derudover designer de helt individuelle batteriløsninger i flere MWh-løsninger sammensat med brugte elbilbatterier i containerløsninger. Og med en batteriløsning får man mulighed for at lade strøm på batteriet når prisen på elnettet er billig, og bruge strømmen fra batteriet, når prisen på elnettet er høj.
- Så har man mulighed for at disponere strømmen, når strømmen er dyrest, og det vil for mange være mellem klokken 17 og 21 her i den kolde tid, for der har vi ekstra transportomkostninger, forklarer Morten Kristiansen.
Har solgt over 500 vindmøller
Sol Nu har været inde over salget af lidt over 500 husstandsvindmøller i Danmark. Det er 25 kW-møller, som kan producere op til 115.000 kWh årligt. Og der hvor Morten Kristiansen ser den fordelagtig i forhold til solcellerne, er at den er ligeglad med om det er lyst eller mørkt.
- Solcellerne har kun sin virkning når der er lyst, og primært fra foråret og hen til efteråret. Om natten giver de ingenting, og det samme i de mørke perioder hen over vinteren, forklarer han og fortsætter:
- Omvendt vil en husstandsvindmølle gøre sig rigtig godt, også hen over vinteren, hvor den producerer mest, siger Morten Kristiansen og slår fast, at en husstandsvindmølle samtidig er en dyrere investering.
Solceller fra 25 kW
Alligevel vælger mange solceller, og her leverer virksomheden anlæg fra 25 kW og opefter.
- Man skal huske på at husstandsvindmøllen er dyrere pr. produceret kWh end solcellerne. Solcellerne er klart den billigste investering, men husstandsvindmøllen har bare nogle andre muligheder, da den kan producere om natten og i den kolde tid, og det kan solcellerne ikke.
- Vindmøllen producerer en smule mindre i sommerperioden, men alligevel fornuftigt nok, forklarer Morten Kristiansen, som også har kunder, der vælger begge ting – både en husstandsvindmølle og solceller.
Man skal huske på at husstandsvindmøllen er dyrere pr. produceret kWh end solcellerne. Solcellerne er klart den billigste investering, men husstandsvindmøllen har bare nogle andre muligheder.
Morten Kristiansen, Sol Nu






































