Skatten stiger på jord med solceller og vindmøller
Nye vurderingsprincipper for landbrugsjord med solceller og vindmøller er trådt i kraft.

Den 1. marts 2021 trådte en nye lov i kraft, der ændrer på principperne for værdiansættelse af erhvervsejendomme, herunder ejendomme med solceller eller vindmøller placeret på landbrugsjord. Arkivfoto
Den 1. marts 2021 trådte en nye lov i kraft, der ændrer på principperne for værdiansættelse af erhvervsejendomme, herunder landbrugsejendomme. Lovændringen kommer til at påvirke beskatningsgrundlaget for grunde med vindmøller eller solcelleanlæg.
Ejerne af sådanne grunde kan allerede nu begynde at forberede sig på en betydelig skattestigning.
- Siden den seneste ændring af ejendomsvurderingsloven i 2017 har ejere af mange danske landbrug befundet sig i en usikker situation – mere specifikt drejer det sig her om landmænd der har været i gang med, eller lejet jord ud til VE anlæg, solceller eller vindmøller, påpeger Karen Feddersen, som er indehaver af KF Miljø ApS.
Hun oplyser, at hidtil har det været gældende, at udlægning af arealer til VE-anlæg, som vindmøller og solceller, skattemæssigt skulle vurderes som erhvervsjord. En vurdering, som ville medføre en betydelig højere værdiansættelse i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger.
Med den nye ændring af ejendomsvurderingsloven anvises der nye principper for vurdering af VE-arealer, dog ikke helt så slemt, som der oprindelig var lagt op til.
Hvad er produktionskapaciteten værd?
Ifølge det fremsatte lovforslag skal arealer, hvorpå der er placeret solceller en vindmølle, fremover værdiansættes ud fra solpanelets/vindmøllernes produktionskapacitet. Det er altså den mængde energi, som anlægget kan producere i løbet af én time under ideelle vejrforhold, der defineres som produktionskapaciteten.
Da der sjældent er ideelle vejrforhold et helt år, tager forslaget udgangspunkt i den »den standardiserede årlige produktionskapacitet«. Den for et 1 MW solcelleanlæg lige med 900 MWh og for en 1 MW-vindmølle på 2.000 MWh.
Det er politisk vedtaget, at den standardiserede årlige produktionskapacitet har en standardiseret pris på 180 kroner pr. MWh (prisen indeksreguleres årligt).
Grundværdien kan derfor opgøres i henholdsvis kapacitet, produktionskapacitet og grundværdi/MWh for solcelleanlægget på 1 MV til 162.000 kroner og for den nævnte 1 MV vindmølle til 360.000 kroner.
Bedst økonomisk anvendelse
- Det er vigtigt at tilføje, at princippet om »bedst økonomisk anvendelse« fremdeles gælder værdiansættelsen af arealer, der er udlagt til VE-anlæg. Princippet betyder i alt sin enkelthed, at værdiansættelsen af en grund skal ske på baggrund af, hvad et salg ville indbringe, hvis grunden blev anvendt og udnyttet bedste muligt ud fra et økonomisk perspektiv, understreger Karin Feddersen.
Selvom værdiansættelsen nu sker på baggrund af en standardiseret model, er reglerne ikke blevet nemmere at gennemskue, opfordrer hun til, at gennemgår sine investeringsbudgetter og forpagtningskontrakter, og vurderer konsekvensen af de nye regler.
- Og at man overvejer, om de nye regler giver anledning til at ændre både eksisterende aftaler og eventuelle vilkår i standardkontrakter, lyder det fra indehaveren af KF Miljø.









































