Stor interesse for varmepumper og pillefyr

CN Maskinfabrik producerer selv en række pillefyr under navnet CN Stoker. CN Maskinfabrik A/S I Tiset ved gram er foruden maskinforretning også producent af stokerfyr samt importør og forhandler af forskellige varme- og energiløsninger – blandt andet varmepumper.

Først kom pillefyrene og siden kom varmepumperne til. Interessen er steget markant de senere år for alternativer til især de traditionelle oliefyr.

Det marker man blandt andre hos maskinforretningen CN Maskinfabrik A/S i Tiset nær Gram, der har specialiseret sig med en hel afdeling indenfor energi – CN Energy - herunder blandt andet pillefyr og varmepumper.

Forleden holdt virksomheden en energidag, hvor der var mulighed for at se nærmere på de forskellige energi- og varmeløsninger.

- Vi mærker en stor interesse for varmepumper, lyder det fra Erling Schmidt, indehaver af CN Maskinfabrik A/S. som er r forhandler af de tyske varmepumper fra Viessmann.

Selvrensende pillefyr

Han mærker også en stadig stor interesse for pillefyr, hvor det især er de selvrensende pillefyr med nem påfyldning, der er interesse om.

- Ved de selvrensende pillefyr skal renseskuffen kun tømmes én gang årligt, konstaterer Erling Schmidt.

CN Maskinfabrik importerer blandt andet HDG biobrændselsanlæg. På fabrikken i Tiset ved Gram fremstiller man selv en række anlæg under navnet CN Stoker til fyring med træpiller, flis, brænde og lignende energikilder.

Læs også