Flemløse Biogas: Restprodukter fra landbrug leverer gassen til 3.500 huse

- Vi har ramt rigtigt.

Sådan lyder det fra svineproducent Jørgen Stougaard, der sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog i 2015 fik idéen til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin slagtesvinebedrift med et stort arealtilliggende samt eget transportfirma.

Tanken var at forarbejde gylle og restprodukter fra egne bedrifter. I første omgang søgte de hos Energistyrelsen en garanteret mindstepris i 20 år på den dengang to kroner pr. kubikmeter fra et kommende anlæg.

- Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet. Vi tog kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve her ved siden af, og efter et års tid med opførelsen leverede vi den første biogas den 20. august i 2020.

20 kroner pr. kubikmeter

Med en garantipris, som blev hævet til seks kroner i forbindelse med, at Flemløse Biogas blev sat i drift, og en aktuel gaspris, som de seneste uger er steget fra 12 til omkring 20 kroner pr. kubikmeter, er økonomien ovenud god for det landmandsejede biogasanlæg.

Sidste års regnskabsår, der samtidig var anpartsselskabets første hele regnskabsår, viste et overskud på ni millioner kroner. Og Jørgen Stougaard forventer, at resultatet bliver væsentligt større i indeværende år, ikke mindst set i lyset af den totalt ændrede energisituation med russernes invasion i Ukraine.

- Set i bakspejlet kan vi roligt fastslå, at vi ramte rigtigt.

Foderplan

Hver eneste time året rundt sendes omkring 800 kubikmeter opgraderet gas ud i det offentlige net. Det svarer til forbruget i 3.500 parcelhuse.

- Det er naturligvis en stor tilfredsstillelse på den måde at kunne bidrage til den trængte energiforsyning, tilmed produceret på basis af vores egne restprodukter i landbruget, understreger Jørgen Stougaard.

De omkring 200 tons produkter, som dagligt er grundlaget for gasproduktionen, er gylle fra hans egne svinestalde, samt fra Stenskrog-familiens både svine- og kvægbedrifter. Desuden anvendes gyllen og dybstrøelse fra Toftegårds fedekalveproduktion, samt fra enkelte andre lokale landmænd med dybstrøelse. Endelig indgår også afpudsning af frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker i »foderblandingen«, som Jørgen Stougaard ynder at betegne råvarerne og processen i biogasanlægget.

- Det er som at have med dyr at gøre. Vi laver hver onsdag en »foderplan« for de ingredienser, vi aktuelt har til den biologiske proces i anlægget, siger han og tilføjer, at gyllen fra de nærmeste tre ejendomme pumpes til anlægget.

Afstanden er maksimalt otte kilometer til de stalde, som leverer gylle og dybstrøelse, og også på den vis er biogasproduktionen i Flemløse bæredygtig og klimavenlig.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere aftager den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Upåklagelig drift

Siden opstarten for to år siden har anlægget - på nær lidt drillerier i vinter, som Jørgen Stougaard beskriver nogle mindre driftsforstyrrelser - kørt upåklageligt.

Der er tale om et gennemprøvet tysk produkt. I hjemlandet er der opført mange af disse EnviTec-biogasanlæg, og Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Det giver mulighed for samdrift på visse felter. Der er således en fælles leder af begge anlæg og fuldtids kontordame, og begge steder er der tre ansatte, som har døgnvagt.