Energi-event sætter fokus på grøn omstilling

Familielandbruget Sydvest sætter fokus på den grønne omstilling i landbruget med et ambitiøst energi-arrangement.

I denne tid med stor fokus på klimaet, samtidigt med høje energipriserne, vil Familielandbruget Sydvest sætte fokus på området med et energi-arrangement. Her er fokus på den grønne omstilling indenfor landbruget.

Budskabet er, hvordan vi i landbruget kan blive mere klimaneutrale med inspiration fra nogle af Danmarks bedste udbydere af energikilder, og måske endda få en god forretning ud af det.

I Vejen kommune står landbruget for cirka 60 procent af udledningen og derfor skal der fokus på, hvordan vi i landbruget kan være med til at nedbringe det til en acceptabel grænse. Familielandbruget Sydvests formand, Henrik Bertelsen og bestyrelsesmedlem i foreningen og koordinator, Peder Gregersen står i spidsen for arrangementet.

- Vi står i en situation i landbruget, hvor vi skal nedbringe vores klimabelastning. Det kræver vores omverden, samtidig med vi selv har besluttet, at vi vil være klimaneutrale i 2050. I den proces er energiforbrug og energiproduktion vigtige elementer, siger Henrik Bertelsen.

Bred vifte af udstillere

Arrangementet foregår på Hovborg Kro den 25. april, hvor der vil være udstillere, både lokale samt nogle af landets mest fremtrædende energivirksomheder. Besøgende på udstillingen, vil få information og vejledning i, hvordan den grønne omstilling tænkes ind i landbruget og få gode råd samtidigt råd med på vejen for den enkeltes bedrift.

Arrangementet starter kl. 16.00 med udstilling bagved Hovborg kro, efterfulgt af et informationsmøde, hvor bl.a. Familielandbruget Sydvest, Vejen kommune og konsulenter fra landbruget, vil informere om den grønne omstilling i landbruget fremadrettet.

Læs også