Flis eller halm?

Der er overhovedet ingen grund til at stille spørgsmålstegn til bæredygtigheden af at brænde træflis af til energi. Ikke sådan som træflis produceres i Danmark.

Sådan lyder det fra Hvidkilde Gods ved Svendborg, som reagerer skarpt ovenpå et udfald fra formanden for de danske halmleverandører, Hans Stougaard, Flemløse.

I Effektivt Landbrug rettede Hans Stougaard forleden et frontalangreb mod den stigende brug af træflis til energi. Det skete efter, at nogle forskere, der ønsker mere urørt skov i Danmark, har kritiseret, at vi brænder de træer, der skulle hente CO2 ud af atmosfæren, når vi bruger træflis. Det fik halmformanden til at sige, at man i stedet for træflis burde rette fokus på de to millioner tons uudnyttet halm, som ligger på markerne.

Flis mere bæredygtigt

Men at stille spørgsmålstegn ved bæredygtigheden ved den måde, som man i Danmark producerer træflis på, er altså helt useriøst, lyder det fra Hvidkilde Gods, der med over 1.600 hektar skov og som producent af omkring 20.000 rummeter flis hvert år er en af landets helt store private skovejere og producenter af træflis.

- Jeg dyrker selv 1.300 hektar landbrugsjord også (udover de 1.600 hektar skov, red.), så det er ikke fordi, at jeg ikke kan se det her fra landbrugets side. Det er ikke fordi, jeg mener, vi ikke skal bruge halmen, men flis er altså betydeligt mere bæredygtig end halmen, siger greve Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Han forklarer, at når du fra skoven fjerner træ til flis, så er der straks noget andet træ, som overtager CO2-optagelsen. Produktionen af træflis indgår således i skabelsen af stort tømmer.

Flis nødvendigt for højkvalitetstræ

- Så hvis Hans Stougaard får sin vilje, og vi ikke kan få lov til at sælge vores træ til flis, så kan vi ikke producere højkvalitet.

- Træerne skal få lov til at blive så gamle, så de kan blive til højkvalitetstømmer. Så skal vi tynde dem. Og vi kan ikke tynde dem, hvis vi ikke kan lave flis. Efterlader vi det (de nedskårne grene fra træerne, red.), så får vi en kæmpe regning, og det har vi ikke råd til.

Forbruget af brænde til private er styrtdykket de seneste år i forbindelse med udfasning af brændeovne, og træflisen er dermed eneste mulighed for skovejeren til at tjene sine penge, mens træet vokser sig stort i måske 40 år.

- Så du kan sige det sådan: Flis er i virkeligheden med til, at vi i hele samfundet bliver mere bæredygtige, og at vi får et bedre træprodukt, som kan træde i stedet for metaller og beton, hvor sidstnævnte jo er noget af det værste overhovedet for klimaet, siger Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.

Stougaard står fast

- Vi har jo halm liggende lige uden for døren, som man kunne bruge i stedet for at fælde træer, der skulle opsamle CO2, og importere træ langvejs fra. Undskyld udtrykket, men hvorfor fanden bruger vi ikke den halm først, i stedet for, at vi kører og sejler noget til langvejs fra, sagde Hans Stougaard i forbindelse med indlægget på Videnskab.dk, hvor afbrændingen af træflis blev kritiseret.

Og halmformanden står fuldstændig på mål for sine udtalelser.

- Det er helt fint, at der er nogle, der reagerer på mine udtalelser, men sådan er det jo. Mit budskab er, at vi har CO2-neutral halm liggende ude på markerne, som man kunne bruge i stedet, siger han til Effektivt Landbrug.

Ifølge Hans Stougaard burde man på Hvidkilde Gods i stedet for at rette sin kritik mod ham, rette den mod de forskere, som mener, at det ikke er godt for klimaet at brænde træ af til energi.