Rigtig mange forbinder påsken med lam, og det er der god grund til, for det er læmmetid hos fåreavlerne. Hovedparten af landets 100.000 får læmmer i marts og april, og derfor inviterer de danske fåreavlere nu til Fårets Dag 2025.

I år foregår Fårets Dag lørdag den 19. april, og omkring 40 besøgsbesætninger i hele landet står parat med åbne døre til at vise besøgende rundt, så børn og voksne kan opleve dyrene tæt på og sågar klappe lammene.

Mange af besøgsbesætningerne byder på flere forskellige aktiviteter og smagsprøver.

På Dansk Fåreavls hjemmeside kan man se de omkring 40 besætninger, som holder åbent hus på Fårets Dag.

Besøgsbesætninger i nord-, midt- og vestjylland

Fårets dag – lørdag den 19. april

  • Vendsyssel lam, Vrå (600 moderdyr – primært Texel)
  • Bakgård Texel, Brønderslev (20 får – Texel, alle tre varianter)
  • Thylam, Snedsted (100 moderfår – Shropshire og Texel)
  • Tamu Naturbrug, Ranum (25 får – Suffolk)
  • Søren Knudsen, Nørager (Dansk Landrace og Islandske får?
  • Svalhøjhus Texel, Hadsund (40 får – Texel)
  • Pøtgaard – Fåreost og gårdmeheri, Tjele (40 malkefår)
  • Dybegaarden, Herning
  • Uldkuller, Lystrup (otte økologiske moderfår – Oxforddown)
  • Dortheasminde Texel, Hørning (Texel)
  • Vradsgaarde, Bryrup (450 får)