Kina flyver svin ind i landet i rekordantal for at forbedre genetikken og øge produktiviteten, mens landet hurtigt genopbygger nationens svinepopulation efter den stærke påvirkning af afrikansk svinepest.
Omkring 15.346 levende svin til en værdi af 204,2 millioner kroner er ankommet med fly i de første ni måneder af 2020, viser tolddata for Kina.
Ifølge Genesus Inc., et internationalt genetikfirma, er det et rekordhøjt niveau. Danmark, Frankrig og Storbritannien er blandt leverandørerne af avlsdyr, der importeres til de kinesiske gårde for at genopbygge deres besætninger.
Det skriver mediet Bloomberg.
Værdien på griseimporten i landet er sprunget fra 19,15 millioner kroner i hele 2019, 82,96 millioner i 2018 og 134 millioner i 2017, viser tolddataene.
Kina har også importeret en rekordvolumen af kød i år for at lette landets svinekødsmangel.
Er ved at komme sig
Antallet af avlsøer steg med 28 procent fra et år tidligere til 38 millioner søer inden udgangen af september. Mange gårde holdt søer til avlsformål, hvoraf mange oprindeligt blev brugt til kød og mindre produktion ifølge Lin Guofa, senioranalytiker hos Bric Agriculture Group.
Jiangxi Zhengbang Technology, en af landets 10 største svineavlere, planlægger at flyve flere avlsdyr ind og øge sin samlede import til 10.000 svin inden juni fra næsten 5.000 hidtil i år, fortalte virksomhedens investorer sent onsdag.
Kina har tilladt import af levende svinelager fra Chile og Finland, og genoptog importen fra USA i år. USA var tidligere Kinas største leverandør af svin i 2018 og 2017.
victor@agrinews.dk
telefon +45 23 74 12 37
Stor fremgang for kinesisk svineproduktion