Astrid skiftede journalistik ud med æg og høner
På Aalundgaard deler driftsleder Astrid Møllebjerg sin hverdag med 36.000 høner – og tusindvis af følgere på Facebook.

Astrid Møllebjerg troede, hun skulle være journalist, men er i dag driftsleder med ansvar for 36.000 æglæggende høner og yderligere 22.000 på vej. Foto: VBF Medier
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Astrid Møllebjerg troede, hun skulle være journalist, men landbruget trak i hende.
Efter et halvt år på studiet vendte hun tilbage til Aalundgaard på Fyn, hvor hun nu er driftsleder med ansvar for 36.000 æglæggende høner og yderligere 22.000 på vej.
I november 2024 lancerede hun en julekalender på Facebook for at give forbrugerne indsigt i moderne ægproduktion.
- Vi er stolte af det, vi laver, og vi vil gerne vise, hvordan vores æg produceres. Forbrugerne skal kunne træffe et oplyst valg, siger Astrid Møllebjerg i en artikel på netværket Verdens Bedste Fødevarers hjemmeside.
På Aalundgaard er hønerne skrabehøns, der kan udleve deres naturlige adfærd i etageanlæg.
- Vi lytter til dyrene og reagerer hurtigt, hvis noget er galt, forklarer hun.
Med fokus på dyrevelfærd, minimal brug af antibiotika og en gennemsnitslevetid på 96 uger for hønerne er kvaliteten i top.
- At drive landbrug i dag handler om at tage ansvar for klima, dyr og mennesker. Det er en virksomhed som alle andre, slutter Astrid Møllebjerg.

Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































