Reduktionen af gulvæg blev opnået ved at belyse etagesystem med farvet lys, som regulerer hønsenes adfærd og bevægelsesmønster.
Hos Rauff Hansen Landbrug, Stoholm ved Skive, ønskede man at nedbringe mængden af gulvæg. Efter implementeringen af RN Solutions’ LED-farvebelysning til etagesystem, resulterede det ifølge virksomheden i bemærkelsesværdige resultater.
Landbruget har således formået at reducere antallet af gulvæg med hele 75 procent, selvom det allerede lå på et lavt niveau.
Reduktionen af gulvæg blev opnået ved at belyse etagesystemet med farvet lys, som regulerer hønsenes adfærd og bevægelsesmønster. Forskning har ifølge RN Solutions vist, at høns foretrækker rødt eller varmt gult lys, især når de lægger æg.
Kyllinger kræver mere plads i stalde og på butikshylder
Ved at anvende varmgult eller rødt lys på etagerne og hvidt eller blåligt lys på gulvet, kan hønsenes naturlige trang til at lægge æg i højere etager udnyttes, forklarer lysspecialisten fra Støvring.
Bedre dyrevelfærd med farvet lys
Det er RN Solutions’ teknologier Dim-to-Red og Dim-to-Blue, som er nøglen til adfærdsregulerende belysning. Ved at dæmpe lyset til under 40 procent bliver det enten rødt eller blåt, hvilket har vist sig at minimere gulvæg, skabe mere ensartede æg og fremme daglig æglægning, oplyser virksomheden.
Det røde lys fra Dim-to-Red har en beroligende effekt på hønsene og har vist sig at reducere kannibalisme og aggressiv adfærd. Hønsene er mindre tilbøjelige til at hakke på hinanden og pille fjer, hvilket resulterer i sundere og mindre stressede høns.
Grøn belysning til alle landbrugets bygninger
Dim-to-Blue bruger blåt lys til at berolige og pacificere fjerkræene, hvilket gør dem nemmere at indfange. Dette er ikke kun praktisk til daglige opgaver, men også under vaccinationer eller andre procedurer.