Ny stald sikrer et mere skånsom kyllingeliv

Sorte skorstene og sorte loftplader skal gøre kyllingerne mere roligere både under indfangning og det daglige arbejde i stalden hos familien Saksager, som viser deres nye kyllingehus frem den 22. november i Vrå i Vendsyssel.

Både i loftet og i siderne er nogle plader sorte for at forhindre lys udefra i at give genskin inde i stalden. I de to huse fra 2016 ses ventilationen udvendigt som en nedadpegende tud, men på det nye hus vil der blive sat en plade på langs mellem spærene – igen for at undgå at lys udefra kommer ind i stalden.

Det hele startede med en eksamensopgave på 2. semester på jordbrugsteknologuddannelsen i Århus. I dag er det sidste af opgavens tre kyllingehuse rejst og underskriften på I/S-kontrakten sat for Jens Saksager, som nu ejer halvdelen af virksomheden på ejendommen Saksager sammen med sin far Erik Saksager.

En virksomhed, som når sidste kyllingehus bliver fyldt den 12. december, forventer at komme til at producere halvanden million slagtekyllinger om året.

Med i driften er også mor, som hedder Inge Lis Saksager og Jens Saksagers kæreste Kathrine Nielsen. Her foruden er der en ansat en elev i marken, som tæller 250 hektar jord.

 

Åben stald

Det er entreprenørvirksomheden Arne Andersen Vrå, som har stået for, at også det seneste kyllingehus kom op at stå. Her foruden er der to identiske huse fra 2016 og et fra 1992, hvor det med slagtekyllinger startede.

- I 1992 kom min mor hjem og arbejde. Hun havde en interesse for fjerkræ med hjemmefra og der byggede vi det første kyllingehus, som årligt producerede en kvart million kyllinger, fortæller Jens.

De sidste detaljer er ved at blive finpudse i det netop nyopførte kyllingehus, for fredag den 22. november inviterer familien Saksager indenfor til et kig på det nyeste hus, som til forveksling ligner de to fra 2016, men går man tættere på, er der flere ting, som adskiller sig fra de andre huse.

 

Energi-rigtige løsninger

Det nyeste kyllingehus er 2.500 kvadratmeter stort – præcis som hus 2 og 3, som de  to fra 2016 hedder i daglig tale.

Leverandørerne af inventaret er de samme og her er der sket små ændringer, fordi firmaerne har videreudviklet på deres løsninger siden de blev sat ind i hus 2 og 3 for tre år siden.

Det gælder blandt andet de små foderskåle. I hus 2 og 3 bliver foderet de første ti dage langt i en dynge på papir, men i den nye stald vil det blive lagt i en halvcirkel.

- Det skulle gerne aktivere kyllingerne mere og få dem til at starte nemmere op, forklarer Jens Saksager.

Der er seks vandstrenge, som er delt i fire, frem for to i de eksisterende huse.

- Så skal vandet kun trykkes 25 meter i strengen, hvormed trykket forhåbentlig nemmere kan styres. Jeg håber vi opnår en mere tør strøelse og bedre trædepuder for at gøre velfærden endnu bedre for kyllingerne, forklarer Jens.

I denne stald er varmesystemet ændret i forhold til de eksisterende stalde, som har ribberør. Denne stald har kalorifere varmeblæsere.

- Vi har også fået installeret LED lys frem for lysstofrør. Man kunne ikke få LED lys, som kunne dæmpes for tre år siden, fortæller Jens.

Til projektet blev der søgt tilskud, men desværre fik familien Saksager ikke en eneste krone.

- Det var den sidste ansøgningsrunde inden for fjerkræ, man kendte til. Derfor blev der søgt tilskud for langt mere end ordningen indebar. Og vores projekt var bare for lille. Heldigvis havde vi ikke budgetteret med at få det tilskud, som vel var omkring en halv million kroner, siger Jens Saksager.

 

Dagslyset skal holdes ude

Noget af det familien helt bevidst har valgt, som ikke er at finde i de andre huse, er at skorstenene er sorte, når man står inde i stalden og kigger op. Det samme gælder tagpladerne deromkring og de plader, der sidder rundt om ventilationen i siderne af stalden. Udvendigt er der i stedet for en lille tud fra ventilationen valgt en lidt ældre løsning, nemlig en plade på langs af spærene.

- Det er simpelthen for at skåne kyllingerne. Vi oplever sommetider at lyset udefra giver genskin igennem ventilationen, det gør kyllingerne uroligt når vi går inde ved dem, samtidig kan det skabe problemer, når vi indfanger dem. De kan komme til at skade hinanden, bliver stresset og presset. Det vil vi helst undgå, så det er mere roligt og skånsomt for kyllingerne, derfor håber vi på at det bliver nemmere at holde dagslyset ude, så de sidder roligt, forklarer Jens Saksager.

Selve skorstenene er også større, for at opnå en større kapacitet til at suge luft ud med.

- Vi har valgt mere udsug i taget end gavlene for at få nogle roligere dyr, siger Jens.

 

Avler læggekartofler

Foruden en produktion på 1,5 millioner slagtekyllinger om året driver familien også 250 hektar jord. Heriblandt er der knap 60 hektar med læggekartofler til AKV, en produktion, som startede op i 2017 med opførelsen af et stort kartoffellager. Her forinden var der også kartofler på ejendommen – fabrikskartofler, også til AKV.

Familien Saksager dyrker også andre specialafgrøder, blandt andet almindelig rajgræs og hestebønner alt sammen dyrkes som salgsafgrøder. Det gælder også en hel del korn, da alt foder til slagtekyllingerne købes ind udefra.

 

Energivenlig fremtid

Jens Saksager er 5. generation på ejendommen, som hans far overtog efter farfar i 80`erne. Dengang var der, foruden kartoflerne, søer, som blev sat ud til fordel for slagtesvin. Den produktion fortsatte indtil 2006 og siden er svinestaldene blevet lejet ud.

Hvad fremtiden bringer er svært at sige for Jens Saksager, som med et teknolog-speciale indenfor økonomi og ledelse ikke går i vejen for en god forretning. Det kan efter hans mening være mere jord eller måske også, at skille sig af med svinestaldene og måske få lov at bygge et kyllingehus mere.

- Men det er slet ikke lige nu. Det første der skal ske, er en optimering på energien. Vi bruger olie og vil gerne producere en billigere og mere grøn varme, siger Jens Saksager, som glæder sig til at vise det seneste kyllingehus frem den 22. november.

Læs også