- Det skal også være sjovt.

Der kræver en del arbejde at producere 2.250 juleænder, men Kurt Qvistgaard hygger sig med det. Især glæder han sig til de kommende måneder frem mod jul, hvor det gælder kontakten med kunderne, som finder vej til hans lille gårdbutik på Bøsørevej 40 ved Hesselager for at købe anden til julemiddagen.

Kurt Qvistgaard har produceret ænder under konceptet Andtiljul.dk, siden han for fire år siden overtog produktionen fra en anden landmand på egnen.

- Produktionen var økologisk, og det skal den fortsat være fremover. For det er det, kunderne kommer for at få.

Derfor er fem hektar af bedriftens i alt 70 hektar omlagt til økologi med græs til ænderne.

De mange ænder sælges til forskellige gårdbutikker, restauranter og kæder. De fleste bliver solgt på Fyn, men der også sælges en del til aftagere i Jylland.

- Sidste år solgte jeg cirka 400 ænder fra min egen gårdbutik, og det salg har været stigende fra år til år, fortæller Kurt Qvistgaard.

Læs om Andtiljul.dk i næste uges LandbrugFyn – avisen kan allerede nu læses her på hjemmeside: Klik på avisens forside øverst til højre