Danish Agro har haft vokseværk, faktisk lige siden fynboerne i 2000 for første gang stiftede bekendtskab med det daværende Østsjællands Andel, med opkøbet af grovvaredelen hos Emmelev.

I dag er Danish Agro den sjettestørste grovvarekoncern i Europa med omsætning på 33 milliarder kroner, 4.768 medarbejdere og gennem omkring 100 datterselskaber aktiviteter i ikke mindre end 16 lande.

Alt sammen er det ejet af 9.000 danske landmænd gennem moderandelsskabet Danish Agro A.m.b.A., med en ti mands bestyrelse i spidsen – ni landmænd udpeget på regionsmøderne samt en medarbejdervalgt repræsentant.

Ny demokratisk opbygning

Gennem de seneste år har bestyrelsen og ledelsen arbejdet på at ændre den demokratiske opbygning, til bedre at matche grovvarekoncernens nuværende og fremtidige størrelse og aktivitetsniveau.

Det har nu ført til, at der fra næste år etableres en delegeretforsamling på 43-45 medlemmer, som udpeges på møder for medlemmerne i de seks regioner.

Derefter vil delegeretforsamlingen vælge de seks bestyrelsesmedlemmer – en blandt de delegerede fra hver af regionerne – til den nye bestyrelse. Medarbejderne får fortsat en repræsentant i bestyrelsen, ligesom der med den vedtagne nye demokratiske opbygning gives plads til, at der udpeget et eller to eksterne bestyrelsesmedlemmer.

Forpligtende forum

- Vi ser dette som en naturlig konsekvens af virksomhedens udvikling. Med en delegeretforsamling får vi et nyt, innovativt og mere forpligtende forum, hvor meninger og idéer fra vores ejere og primærkunderne kan være med til at udvikle og gavne virksomheden.

Samtidig giver det basis for en bredspektret bestyrelse, udpeget af de delegerede, påpeger bestyrelsesformand Jørgen H. Mikkelsen.
På det fynske regionsmøde i mandags gennemgik formanden den nye struktur, der som nævnt træder i kraft næste år. Derfor skal medlemmerne allerede til efteråret igen til regionsmøde for at vælge syv lokale delegerede til den kommende delegeretforsamling.

Derfor var det kun for et år, at de godt 100 fremmødte medlemmer ved mødet i Odense Congress Center denne gang skulle vælge et fynsk bestyrelsesmedlem til Danish Agro A.m.b.A.

Nyvalg

Det blev tilmed et nødvendigt nyvalg, da det lokale bestyrelsesmedlem gennem de seneste fire år, Niels Brems Jensen, Skamby, ikke genopstillede, fordi han er i færd med afvikling af sin svinebedrift.

- Det har været utroligt spændende og lærerigt at være så tæt inde livet af en så markant landbrugskoncern. Men desværre er jeg siden min opstart som selvstændig i 2006 blevet ramt af »100-års krisen«, og derfor må jeg trække mig, lød det fra det afgående bestyrelsesmedlem.

I hans sted havde andelsgrovvareselskabet mælkeproducent Søren Dyssemark Knudsen, Bårdesø, som forslag, og han blev uden modkandidater valgt ind i bestyrelsen.

Vil ikke udvide

- Det er en spændende og sund virksomhed, som jeg håber at kunne være med til at videreudvikle, siger 39-årige Søren Dyssemark Knudsen, der ser frem til sin første, større folkevalgte opgave. Foruden et par lokale foreninger har det hidtil begrænset sig til Holstein Fyns aktivitetsudvalg.

- Jeg har altid haft stærkt fokus på min bedrift, og vil fortsat have det. Men jeg med posten kommer jeg i sagens natur til at tage mere hjemmefra, og det gør jeg trygt med mine dygtige medarbejdere derhjemme.
Søren Dyssemark understreger, at det ikke bliver indenfor grovvarekoncernens ekspansioner, at han primært vil hente sin inspiration.

- Jeg ønsker ikke at udvide besætningen, men først og fremmest at udvikle og drive en sund og effektiv forretning med fokus på bundlinjen. Netop som også er altoverskyggende fokuspunkter hos Danish Agro.

Besætningen på Dyssemarksgården i Bårdesø er på 250 holsteinkøer med et jordtilliggende på 290 hektar.

Tørketab

På regionsmødet blev Danish Agros koncernregnskab og omfattende aktiviteter gennemgået af formanden Jørgen H. Mikkelsen og koncernchef Henning Haahr.

De påpegede, at 2018 havde været et udfordrende år for korn- og grovvareaktiviteterne på grund af tørke i hele koncernens markedsområde rundt om Østersøen. Størrelsesmæssigt var høsten 30 procent mindre end normalt, og resultatet indenfor grovvaredivisionen var 166 millioner kroner mindre end budgetteret sidste år.

Takket være opløftende resultater i de øvrige divisioner, blandt andet indenfor mineraler og vitaminer, samt maskinhandlen, hvor Danish Agros nu er Europas tredjestørste aktør med en omsætning på 3,5 milliarder kroner og et overskud på 72 millioner, bliver der også i år overskudsbetaling til andelshaverne. I alt udbetales 45 millioner kroner i overskud til de danske ejere, fordelt i forhold til samhandlen med grovvarekoncernen.

Danish Agros koncernresultat i 2018 blev på 447 millioner kroner før skat, og efter skat på 351 millioner. Året før var resultatet før skat på 613 millioner kroner og efter skat på 497 millioner.

Markedsdirektør

På regionsmødet tog koncerndirektør Henning Fogh og markedsdirektør Christian Hjerpsted sig af orienteringen af grovvarer og koncernens øvrige tilbud til de lokale kunder.

- Danmark er nu opdelt i to markedsområder, med hver sin markedsdirektør – for Fyns vedkommende er det Christian (Hjerpsted, red.). Jeg tager mig fortsat af de lokale aktiviteter, herunder afdelingerne og medarbejderstaben på Fyn, men har samtidig fået ansvaret for hele landet indenfor FarmSupply-området, forklarer regionsdirektør Michael Lorentzen om ændringerne.

Stort klimatiltag i Skamby

Ligesom de fleste øvrige danske virksomheder og landbruget, så er der stort fokus på klima og i den forbindelse nedbringelse af CO²-udledningen.

Det gælder også for Danish Agro, hvor det på regionsmødet i sidste uge blev oplyst, at et nyt energibesparende biobrændselsanlæg er under opførelse ved grovvareselskabets fabriksanlæg og afdeling i Skamby.

Det skal forsyne foderfabrikken med energi til produktionen, som i dag ellers bruger naturgas.

Anlægget vil kunne udnytte alt kornstøv og avner i forbindelse med opfejning og afskrab fra foderfabrikken. Desuden vil fyringsmaterialet blive iblandet lidt flis.

Anlægget er konstrueret således, at hvis der sker nedbrud på anlægget, kan der i stedet bruges naturgas, således fabrikken stadig kan producere.

Det nye biobrændselsanlæg mindsker CO2-udledningen med cirka 1000 ton årligt.