Klimaet og den aktuelle klimadebat var blandt de centrale emner, som formanden, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, omtalte i sin beretning på Fyns Familielandbrugs generalforsamling i Odense, tirsdag den 19. marts.

Ib Jensen indledte med at slå fast, at sommerens tørke var den værste i flere hundrede år. Han pegede på, at de, der kun havde almindelige markafgrøder, i de fleste tilfælde klarede sig nogenlunde, idet afregningspriserne for korn var højere, og høstomkostningerne og deslige var små.

- Meget værre har det været med de forskellige husdyrproduktioner, hvor foderomkostningerne har været højere, mens afregningspriserne for mælk, kød og æg ikke har fulgt med op. For nogle økologiske produktioner har det ikke engang været et spørgsmål om pris, men om der overhovedet var foder at købe. Og jeg ved, at flere har måttet sende nogle af deres køer til slagtning for at få foder nok til resten.

Klima, landbrug, økologi

Klimaet fik også en tur.

- Vi må jo erkende, at meget er anderledes i forhold til, hvordan det har været. Vejret går mere til yderligheder end førhen. Eksempelvis var 2017 meget regnfuld fra midt om sommeren, og i 2018 blev det lige modsat. Temperaturerne er i gennemsnit meget højere, end de har været, især i vinterhalvåret, sagde formanden og fortsatte:

- Selvom landbruget ikke får hele skylden, så er det i debatten vores skyld med Danmarks CO2-udledning. Jeg synes, det er at stille tingene lidt på hovedet. Hvis vi skal have noget at spise, er vi jo også nødt til at have landbrug og fødevareproduktion.

Ib Jensen pegede på, at sammenlignet med resten af verden har Danmark den mindste belastning af klimaet pr. produceret kilo mælk, kød, æg, frugt/grønt og planteprodukter. At lukke en del af dansk produktion ned vil blot flytte produktionen til udlandet - med større belastning.

- Mange tror, at hvis blot det hele blev økologisk, så ville klimaet få det bedre. Desværre er det lige modsat, understregede han, nemlig at økologisk produktion er mere klimabelastende end konventionel.

Usande historier

Fyns Familielandbrugs formand ærgrede sig over, at Danmarks Radio ikke længere kunne ses som garant for objektiv dækning af nyhedsstrømmen.

- Heldigvis har vi Landbrug & Fødevarer til at holde dem lidt i ørerne med alle deres usande historier, sagde han. Det store problem er bare, at et dementi af en usand historie er en lille parentes i tv, mens den usande historie bliver blæst stort op. Og det er den, folk kan huske.

Blandt flere eksempler nævnte Ib Jensen sidste sommers meget omtalte fiskedød i Filsø. Her viderebragte medierne straks DN’s og andre »klogeågers« udmeldinger om, at det var landbrugets skyld, - men måtte efter eksperters undersøgelser erkende, at intet vand var kommet til søen fra landbrugsjorden. Iltsvindet var forårsaget af ikke oprenset slam og andet organisk materiale, som af en tordenskylle var spulet ud i søen.

Formandens kritik af usande historier rettede sig blandt andet også mod Berlingske. Og han understregede til slut vigtigheden af at huske at fortælle alle de gode historier, der er i landbruget.