Søren Søndergaard kommer til Rønnede
Østdansk Landboforening holder medlemsmøde med Landbrug & Fødevarer-formanden Søren Søndergaard.

Onsdag den 27. april får Østdansk Landboforening besøg af Landbrug & Fødevarer-formanden Søren Søndergaard.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, har – siden han blev valgt som formand for halvandet år siden – været på besøg hos mange landboforeninger rundt om i landet, og nu er turen også kommet til Østdansk Landboforening.
Onsdag den 27. april klokken 19 gæster Søren Søndergaard således foreningen i Rønnede, og det er på et medlemsmøde, hvor formanden fra Axelborg blandt andet vil orientere om den grønne omstilling og BNBO.
På mødet vil Søren Søndergaard også komme med en status på landbrugsreformen og arbejdet med CAP samt den politiske situation med de udfordringer og muligheder, erhvervet står overfor i fremtiden.
Efter indlægget holdes en pause, hvor Østdansk Landboforening byder de fremmødte på en sandwich og lidt at drikke, og der vil efter pausen være mulighed for at stille spørgsmål til Landbrug & Fødevarer-formanden.
Østdansk Landboforening oplyser, at mødet er gratis for medlemmer, men af praktiske hensyn er det nødvendigt med tilmelding til foreningen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































