Bestyrelsen har enstemmigt peget på Henrik Jessen som formand for den nye forening, mens Christian Lund bliver 1. næstformand og Hans Damgaard 2. næstformand.

- Jeg er glad for bestyrelsens opbakning til mig som formand for Landbrug & Fødevarer Syddanmark. Vi havde et rigtig godt møde i bestyrelsen, hvor der var god energi og lyst til samarbejde. Jeg ser frem til at komme i arbejdstøjet og få alle gode kræfter i bestyrelsen i arbejde, siger den nyudnævnte formand Henrik Jessen.

Foreningens navn er indtil videre Landbrug & Fødevarer Syddanmark. Det er dog bestyrelsens målsætning, at foreningen skal have et nyt navn. Det vil komme til at foregå i tæt samspil med medarbejdere og medlemmer på den anden side af sommerferien.

Fokus på stabil drift

Bestyrelsen besluttede også at konstituere Niels Peter Madsen som direktør i Landbrug & Fødevarer Syddanmark. Niels Peter vil således udgøre direktionen i den nye forening sammen med Brian Lambertsen og Anders Peter Frederiksen. Driften i den nye forening skal køre stabilt videre, mens der bliver arbejdet på at sammenkøre foreningerne og rådgivningsvirksomhederne.

- Vores hovedmål er at opretholde stabil drift, som vores medlemmer er vant til. De skal helst opleve, at vores normale høje serviceniveau fortsætter. Sideløbende hermed skal vi i gang med at samkøre tre foreninger, tre huse og tre kulturer. Der er nok at tage fat på, siger Niels Peter Madsen.

Den nye bestyrelse i Landbrug & Fødevarer Syddanmark består af 21 medlemmer.

Bestyrelse

  • Henrik Jessen, formand
  • Christian Lund, 1. næstformand
  • Hans Damgaard, 2. næstformand
  • Claus Fink Jørgensen
  • Johan Schmidt
  • Wilma van den Hengel
  • Karen Winther Daugaard
  • Camilla Bak
  • Søren Bloch
  • Jens Brandenborg (medarbejderrepræsentant)
  • Tommy Henriksen (medarbejderrepræsentant)
  • Bo Langhede
  • Søren Laustsen
  • Keld Eg Hjort
  • Lotte Skade
  • Martin Lambert Pedersen
  • Niels Martin Krag
  • Poul Christensen
  • Bo Bejer
  • Berith Nissen
  • Marina de Paoli (medarbejderrepræsentant)

Direktion

  • Niels Peter Madsen, konstitueret direktør
  • Brian Lambertsen
  • Anders Peter Frederiksen