Landbofusion omsider faldet på plads

På en ekstra ekstraordinær generalforsamling i Odsherreds Landboforening kom sammenlægningen med Sjællandske Familielandbrug endelig på plads.

Lige siden fusionsplanerne blev offentliggjort for et par måneder siden, har der i begge lejre været opbakning til sammenlægningen, men begge foreninger måtte alligevel gennem to ekstraordinære generalforsamlinger.

I begge foreninger var der i første omgang nemlig ikke tilstrækkeligt fremmøde og opbakning fra medlemmerne til at opfylde betingelserne i vedtægterne.

Det er dog nu faldet helt på plads, og fusionen blev en kendsgerning i Aksen Kulturhus i Asnæs, hvor der blandt medlemmerne i Odsherreds Landboforening var 45 stemmer for og 12 mod en sammenlægning.

Den nye forening mellem Odsherreds Landboforening og Sjællandske Familielandbrug hedder Landboforeningen Sjælland – i daglig tale blot LASJ.

Læs også