Trods frustrationer over den kommende CO2-afgift skal vi ikke demonstrere. Vi skal acceptere demokratiet og stoppe med at råbe »idioter« ad hinanden. – Det er Danmark for godt et land til, lød det fra formanden for Landboforeningen Kronjylland.
Landboforeningsformand Christian G. Jensen kan se tilbage på endnu en veloverstået generalforsamling i Landboforeningen Kronjylland, hvor omkring 120 mennesker var mødt op i Velas-huset i Søften. Traditionen tro var formanden garant for mange gode grin og sin ligefremhed hele aftenen igennem. Det var også kommet formanden for øre, at debatterne på årets øvrige generalforsamlinger i landets landboforeninger, mange steder har været meget tamme. Det blev der lyttet til fra medlemmerne, som delte pe