Merrild mødte bekymret sønderjysk bagland
100 var mødt op til debat, da formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, lagde vejen forbi medlemsmøde hos LandboSyd - hvor fagforeninger, udfordret svineproduktion og vandplaner bekymrer

Afdelingsleder Anders Peter Frederiksen og Martin Merrild tog på debatmødet fat på udfordringerne med landbrugets økonomi.
Debatlysten er normalt stor, samtidig med at Landbrug & Fødevarer igennem tiden ofte er blevet mødt med en vis skepsis. Debatmøde forleden hos LandboSyd var ingen undtagelse – hér var 100 medlemmer mødt op til debatmøde med formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.
For et landbrug, der både føler sig presset af fagforeninger som 3F, presset situation i svinebruget og vandplaner med store krav til efterafgrøder i det sønderjyske, er virkelig noget der bekymrer.
Og debatten kom til at handle om følelser.
Bestyrelsesmedlem Ingrid van den Hengel spurgte, om formanden egentlig er klar over hvilke følelser landmanden står tilbage med for eksempel når 3F banker på døren og sætter sig ved køkkenbordet.
Hun forklarede at mange landmænd spørger, hvor Landbrug & Fødevarer er henne, når de er i problemer:
- Jeg vil bare sikre mig, at du forstår, hvad vi føler herude og erkender, hvad det betyder. Vi er i et spændingsfelt som selvstændige landmænd, og afstanden til Axelborg må altså ikke være for stor, sagde Ingrid van den Hengel, som er mælkeproducent i Bylderup Bov.
Dybt involverede i landbrugets sag
Martin Merrild forklarede, at der findes højtråbende talsmænd, som er folkets talerør og så findes der ansvarlige ledere, som tager ansvaret på sig og arbejder på at flytte beslutningerne og opnå resultater:
- Vi har en stor bestyrelse – nogle mener for stor – bestående af landmænd fra hele landet, og vi har fem årlige møder med samtlige formænd fra foreningerne. Vi er altid klar til at rykke ud, og masser af landmænd besøger Axelborg og oplever, at medarbejderne er aktive og dybt involverede i arbejdet for landbrugets sag, sagde Martin Merrild.
Det svære smågrise-valg
På mødet fremlagde afdelingschef i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen, helt konkrete tal, som viser, at svineproducenterne lige nu ofte er inde over et svært valg: Skal smågrisene sælges til eksport eller skal de færdigfedes. Økonomien er stort set den samme.
Han forklarede også, at en ellers velfungerende bedrift med gode økonomiske resultater kommer i problemer med likviditeten, når der skal afdrages på realkreditlånene og efterlyste et bedre samarbejde mellem de finansielle institutioner samt bad Martin Merrild tage eksemplet med tilbage til Axelborg.
Et dyk i vandplanerne
Intet LandboSyd-møde uden debat om kvælstof, og chefrådgiver Helge Lorenzen dykkede endnu engang ned i det righoldige materiale, der ligger til grund for vandplanerne. Han dokumenterede eksempelvis, at målsætningen for klorofyl i den danske del af Vadehavet er på 7,5 mikrogram pr. liter. Bidraget kommer fra Elben og Danmark, men selv hvis man skruer Danmarks bidrag ned på nul, kommer klorofyl-indholdet ikke under 12-16,5 mikrogram pr. liter.
- Resultat er alligevel blevet, at vi skal have over 30 procent efterafgrøder i oplandet til Vidå-systemet i Sønderjylland, sagde Helge Lorenzen.
- Vi oplever ofte, at politik er baseret på følelser, og at overdreven forsigtighed tilsidesætter den faglige viden. Vi må tage et opgør med den fagligt set forkerte regulering, sagde han.
Ikke-fagligt grundlag
Martin Merrild gav ham ret, men han fastslog også, at landbruget ikke har indgået nogen aftale om vandplanerne, samt at der ikke er politisk vilje til at ændre på kravene – nok heller ikke efter valget:
”Vi lavede jo de syv syndere, hvor vi påviste en række forhold omkring vandmiljøplanerne, og det vakte irritation i politiske kredse. Vi påviser også, at der allerede er opnået god økologisk tilstand i Ringkøbing fjord, og at der alligevel kræves yderligere reduktion i udledning af kvælstof. Jeg er enig med dig i, at reguleringen ikke sker på det fagligt set korrekte grundlag, sagde Martin Merrild.