Råd til kvægfolk gennem 40 år

Den 1. november 1979 trådte en ung nyuddannet agronom med østjysk accent ind på kvægbrugskontoret i den daværende Nordfyns Landboforening i Næsbyhoved Broby.

På fredag den 1. november tager Laurits Rasmussen imod på Centrovice i Vissenbjerg fra klokken 13 til 14.30 til sin 40-års jubilæumsreception, stadig som rådgiver til de fynske kvægbrugere – og stadig med lidt jysk accent i stemmen.

Blandt gæsterne vil der foruden mange nuværende kolleger og fra kvægrådgivningen gennem de mange år også være kvægbrugere, som Laurits Rasmussen har haft samarbejde med, måske endda i generationer.

Tværfaglighed

- Jeg erkender, at jobbet i dag primært foregår her fra kontoret, i selskab med de unge kvindelige rådgivere, som skal afløse mig, lyder det fra jubilaren, der har offentliggjort, at han til februar lige før sin 65-års fødselsdag stopper for at gå på pension.

Før i tiden var der langt mere arbejde ude i besætningerne, med rådgivning og foderkontrol. Men allerede fra starten i Næsbyhoved Broby var der fokus på den tværfaglige drift i samarbejde med økonomikonsulenterne og planteavlsfolkene.

Netop dette samarbejde ser Laurits Rasmussen fortsat som et vigtigt redskab for kvægbedrifterne.

- Men også personligt betyder vidensdelingen her på gangene rigtig meget i dagligdagen, pointerer kvægbrugskonsulenten, der har taget hele turen fra Nordfyns Landboforening, Vestfyns Landbocenter i Aarup, til LandboFyn i Vissenbjerg og siden 2008 i Centrovice-regiet, hvor kvægbrugsafdelingen i dag er en del af Kvægrådgivning Danmark.

Startede i krise

-  I 1979 startede en voldsom krise for landbruget, hvor flere kvægbrugere kom i økonomisk krise med over 20 procents renter. Det var en hård start, husker jubilaren, der oprindelig stammer fra et familiebrug i Testrup ved Aarhus med 15 røde køer.

Af hans optegnelser fremgår det, at der i 1978/79 var 60.000 køer på Fyn med et besætningsgennemsnit på 29 køer. I dag er der kun 138 malkekvægsbesætninger og 26.000 køer tilbage på Fyn. Til gengæld er en gennemsnitsbesætning på 191 malkekøer.

Udviklingen har gennem de 40 år i høj grad været styret af mælkekvoterne. De blev indført i 1984, og var en klods om benet for strukturudviklingen i kvægbruget i de efterfølgende år.

Således var kvoteprisen pr. kg mælk i 1997 oppe på 4,63 kroner, men til gengæld nede på 26 øre i februar 2013, kort før kvotebørsen fra 2007 og dermed kvoteordningen blev ophævet.

- Mange kvægfolk stoppede produktionen, da det var for dyrt at ekspandere. Samtidig måtte nye kvægbrugere betale dyrt for kvotemælken for at kunne starte op. Efter produktionen blev givet fri i 2015 er den danske mælkeproduktion steget med 1 milliard kilo mælk fra 4,5 milliarder kilo. Samtidig har vi fået en både højere og mere stabil mælkepris, som betyder nemmere vilkår for mælkeproducenterne. Både for de store men også de mindre producenter, idet vi på Fyn i dag ser både enkelte bedrifter med over 1.000 køer men også nogle på under 150 køer, påpeger Laurits Rasmussen, når han ser tilbage på udviklingen gennem hans 40-årige virke.

Godt græs

Også fodringen af malkekvæget har ændret sig markant – igen på grund af EU-forordninger. Hektarstøtten til udvalgte afgrøder som korn og majs, men ikke græs eller roer, bevirkede, at majs tog over i foderrationerne.

- I mine unge dage missionerede jeg tit for en bedre dækning af roetopensilage, og det gode roeaffald forsvandt også med lukningen af sukkerfabrikken i Assens. Men med enkeltbetalingen er græsarealerne igen vokset i det fynske område, selv om vi ikke kan vande som jyderne.

- Godt græs er godt for køernes sundhed, og jo også for klimaet, lyder det fra den erfarne kvægrådgiver.

Vekslende majssæsoner

Til gengæld har der i de seneste meget forskellige majssæsoner været stor forskel på ensilagens foderværdier.

- I 2017 gav den våde majshøst problemer i vommen hos køerne. 2018-majsen, som blev høstet meget tidligt efter tørken, viste sig at være letfordøjelig, og fedtprocenten i mælken steg.

Hvad der sker i år, er endnu for tidligt at afgøre, men fakta er, at de seneste uges regn har skabt problemer med at bjærge den sidste majs.

- Derfor er der rigtig mange og forskellige ting at holde øje med i kvægbedrifterne. Et godt redskab er DMS-registreringen, som giver et godt overblik over dyrene og bedriften, og hvor kritiske målepunkter hele tiden popper op i budgetkontrollen.  

Tjene egen løn

30-40 fynske kvægbrugere følger Laurits Rasmussen i dag tæt gennem arbejdet med kvægnøgleregistreringer og -opgørelser. Men også foderplaner og 1-dags foderkontroller tæller i hans timeregnskab.

- Da jeg startede, var der statstilskud til landbrugets konsulenttjeneste. I dag skal vi tjene vores egen løn og gerne også bidrage til huset. Med internettet og informationsstrømmen ikke mindst fra Seges er vi hele tiden opdateret på nyeste viden. Men samtidig er rådgivningen også presset af netop internettet og Facebook.

En opgave, som Laurits Rasmussen også fortsætter med efter pensioneringen i februar, er Det Fynske Dyrskue, hvor han de senere år har haft ansvaret for kvægudstillingen.