Æblerne skrumper i sommervarmen
Men frugtavler Thomas Nybro i Mesinge forventer alligevel en fornuftig høst.

Den lange tørkeperiode har betydet, at æblerne i gennemsnit er blevet fem millimeter mindre i størrelse end normalt. Det betyder flere omkostninger til plukningen, fordi det kommer til at tage lidt længere tid at plukke frugten.
- Det bliver ingen rekordhøst.
Sådan lyder den aktuelle vurdering fra Thomas Nybro. Den nordøstfynske frugtavler havde ellers forventet en rekordhøst, fordi så mange ting tidligere på sæsonen pegede i den rigtige retning.
- Det så virkelig godt ud efter blomstringen, men efter den lange tørkeperiode, vi har haft, lander vi nok på noget, der ligner en middelhøst, lyder vurderingen fra frugtavleren, der driver den 18 hektar store Nybro Frugtplantage ved Mesinge på Hindsholm, hvor der avles 17 forskellige æblesorter og tre forskellige pæresorter.
Den lange tørkeperiode har fået frugten til at skrumpe, så æblerne i gennemsnit er fem millimeter mindre end normalt. Det betyder flere omkostninger til plukningen, fordi det vil tage lidt længere tid at hente frugten ned fra træerne.
- Men, understreger Thomas Nybro, vi går ikke i sort. Alt i alt tror jeg, det bliver en ok høst.
Læs reportagen fra frugtplantagen i næste uges LandbrugFyn. Avisen kan allerede fra i dag læses her på hjemmesiden.







































