Delt taletid til generalforsamling på Sydhavsøerne

Efter en historisk kort beretning på generalforsamlingen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne overlod formand John Nielsen talerstolen til Landbrug & Fødevarer-formanden Søren Søndergaard.

Efter en kort beretning overlod formanden for Dansk Landbrug Sydhavsøerne, John Nielsen (til højre), talerstolen til Landbrug & Fødevarer-formanden Søren Søndergaard. I midten ses dirigenten Jens Erik Boesen. Foto: Jesper Hallgren DLS-sekretæren Jens Kahr var mikrofonholder under debatten – her for den tidligere formand for sukkerroedyrkerne Jørn Dalby. Foto: Jesper Hallgren

Der er holdt mange virtuelle møder – herunder generalforsamlinger – i landets landboforeninger, siden Danmark blev »corona-lukket« den 11. marts sidste år.

Det var bare to dage efter generalforsamlingen i Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS), der – som måske landets eneste landboforening – dog helt har undgået en online-generalforsamling under corona-krisen.

Med et par måneders forsinkelse blev 2021-generalforsamlingen således for nylig holdt i Sakskøbing Sportscenter på Lolland, hvor de knap 100 fremmødte medlemmer og gæster blev vidner til en historisk kort beretning fra formand John Nielsen.

Taktfaste klapsalver

DLS’ førstemand delte nemlig sin »taletid« med Landbrug & Fødevarer-formanden Søren Søndergaard, som i foråret har deltaget i en række virtuelle generalforsamlinger hos landboforeninger rundt om i landet, men nu før første gang deltog i en fysisk generalforsamling.

Søren Søndergaard kunne på køreturen til Sakskøbing konstatere, at rapsen i Sydsjælland og på Lolland-Falster er en uge eller to længere fremme end i det midtjyske.

I sit indlæg fortalte han om det landbrugspolitiske arbejde, der foregår på Axelborg, Christiansborg og i Bruxelles. Det gav efterfølgende flere spørgsmål, kommentarer, opfordringer og rosende ord fra DLS-medlemmerne, som et par gange brød ud i taktfaste klapsalver.

Advokater som vindere

John Nielsen havde i sin beretning forinden mest fokuseret på det lokale arbejde og udfordringerne på Sydhavsøerne, hvor især to emner har fyldt meget for rigtig mange landmænd det seneste år – kampen om Refas kraftvarmeværk i Sakskøbing og naturgasledningen fra Everdrup i Sydsjælland til Nakskov.

- Uden at skulle kloge mig for meget, må jeg konstatere, at sagen vedrørende kraftvarmeværket har udviklet sig til en regulær krig i Folketidende (det lokale dagblad, red.) mellem især Maribo Varmeværk og Refas forsyningsselskab.

- Det har været en meget speget sag, hvor der i mine øjne kun er to vindere, og det er advokaten, der repræsenterer Maribo Varmeværk, og advokaten, som står for rekonstruktionen af kraftvarmeværket i Sakskøbing, lød det fra John Nielsen, der fortsatte:

- Taberne bliver forbrugerne, som skal betale de store advokatsalærer, og ikke mindst kan jeg konstatere, at de største tabere i den sag kan blive de landmænd, som har leveret halm til Refa og har penge i klemme.

Kollektiv forhandling

- Sagen er desværre stærkt præget af Maribo Varmeværks meget dårlige forhold til Refa. Det har trukket en afgørelse ud, og det truer med at spænde ben for en løsning, der sikrer landmændene deres penge, påpegede DLS-formanden, som videre kom med en klar opfordring:

- Når vi byder ind på halmkontrakter, skal vi lade være med at underbyde hinanden for at få lov til at levere halm til varmeværkerne. Meld jer ind i halmleverandørforeningen og forlang, at forhandlingerne om halmprisen sker kollektivt.

John Nielsen kom også ind på den kommende gasledning på Sydhavsøerne, der således omsider kommer »med på linjen«. Gasledningen skal blandt andet levere grøn gas til sukkerfabrikken i henholdsvis Nykøbing Falster og Nakskov, der skal udfase brugen af fossile brændstoffer.

Sammen med gasledningen skal der etableres to biogasanlæg, som skal levere halvdelen af den energi, der skal bruges.

- Udover at fastholde sukkerproduktionen på øerne vil gasledningen også kunne tiltrække nye landbrugsrelaterede virksomheder, der vil se en fordel i at kunne slå sig ned i det område af Danmark, der har den stærkest plantebaserede landbrugsproduktion, sagde John Nielsen.

- Det er, påpegede han, vigtigt for mig at holde fast i, at gasledningen og biogasanlæggene ikke kun skal gavne de store husdyrbrug, men komme hele landbruget til gode.

Udbredt tilfredshed

Mads Birk Kristoffersen, direktør i rådgivningsselskabet VKST, som DLS er medejer af, gennemgik regnskabet for både VKST og DLS, der begge kunne præsentere sorte tal på bundlinjen.

Overskuddet i VKST lød på 7,1 millioner kroner, og det var samme to tal nederst i DLS-regnskabet, der viste et plus på 1,7 millioner kroner.

Der var tilfredshed med regnskabstallene, og der er tilsyneladende også tilfredshed med bestyrelsesmedlemmerne. Der var nemlig genvalg over hele linjen – heriblandt til den snart 63-årige formand John Nielsen, som tager endnu en tørn på den post, han har haft siden 2008.

Læs også