Bæredygtigt Landbrugs godt og vel 3.000 medlemmer skal vænne sig til, at deres formand ikke længere hedder Flemming Fuglede Jørgensen. På et konstituerende bestyrelsesmøde ovenpå årets generalforsamling blev Peter Kiær valgt som ny formand.

Peter Kiær er 48 år og planteavler (433 hektar) samt svineproducent (720 søer) med base i Terslev i Faxe Kommune.

Udover Peter Kiær består det nye formandskab i Bæredygtigt Landbrug af de to næstformænd Jørgen Brønd (nyvalgt) og Gustav Garth-Grüner (genvalgt).