Patriotisk Selskabs formand: Lokalsamfund er afgørende for bæredygtigheden

- Yderområderne har brug for de unge, understregede Peter Cederfeld ved selskabets generalforsamling.

(4) 05-26-fy
Bestyrelsen og medlemmerne glædede sig over, at det endelig igen var muligt at mødes fysisk ved generalforsamlingen i Patriotisk Selskab. Fotos: Erik Hansen
- Jeg har prøvet at få en gasledning gennem markerne i vintermåneder. Det håber jeg ikke sker igen, lød det fra Stig Bille Brahe Selby, Rønningesøgaard, med henvisning til den seneste nedlukning af arbejdet med Baltic Pipe gasledningen på tværs af landet.

I Danmark er der ikke langt mellem land og by. Mentalt kan der dog være langt, når talen går på byen kontra yderområderne.

- Disse yderområder, eller med et bedre ord - disse stærke lokalsamfund er afgørende for bæredygtigheden, understreger godsejer Peter Cederfeld de Simonsen, Brahesborg ved Assens.

I sin formandsberetning på Patriotisk Selskabs generalforsamling forleden påpegede han imidlertid, at bæredygtighed ikke kun handler om miljø og natur og økonomi. Det handler også om de sociale, kulturelle og menneskelige aspekter.

- Vi er afhængige af disse stærke lokalområder for fortsat at kunne udvikle arbejdspladser og producere verdensklasse fødevarer. Det vil sige områder, hvor der er attraktive nærmiljøer med tidssvarende boliger, beskæftigelse og gode muligheder for at etablere og drive virksomhed, og i det hele taget social og kulturel sammenhængskraft.

- Bæredygtighed og bedre balance mellem land og by handler om et sammenhængende Danmark med vækst og muligheder i alle dele af landet, konkluderede han i sin beretning ved mødet i Odense Congress Center.

Brug for de unge derude

Denne bedre balance mellem land og by vil give en større ro og tro på fremtiden – ikke mindst hos den unge generation, som skal overtage de mange landbrugsbedrifter, som kommer til salg i de kommende år. Peter Cederfeld nævnte således, at indenfor de næste ti år vil cirka halvdelen af alle landbrugsbedrifter skulle handles.

- I alle hjørner af Danmark bliver der hårdt brug for de unge. Derfor skal de kunne se sig selv leve og bo og arbejde i disse, Danmarks yderområder.

Formanden påpeger dog, at ud over det sociale og kulturelle aspekt, som naturligvis spiller en afgørende rolle, når de unge skal se en fremtid for sig i dansk landbrug, så er der også det økonomiske aspekt.

- Det er fundamentalt afgørende for de unge, som står overfor at skulle overtage en familievirksomhed. Det er således ikke småpenge, som de skal stå klar med.

15 procent afgift

I den sammenhæng beklager Patriotisk Selskabs formand, at afgiften ved et generationsskifte igen er hævet til 15 procent.

- Det er ærgerligt at se, hvordan regeringen med den ene hånd efterlyser innovation og fremdrift i landets lokalområder og med den anden hånd hæver afgiften og dermed dræner kapitaloverskuddet, når en familievirksomhed skal generationsskiftes. Ærgerligt, fordi det jo netop er i yderområderne, at mange af landets familieejede virksomheder findes, påpegede han ved generalforsamlingen.

- En afgift på 15 procent fremmer ikke ligefrem muligheden for at overtage og videreudvikle – tværtimod. Det er ikke motiverende.

Tillid er nøgleordet

Med baggrund i den ulykkelige minksag, hvor familier måtte se deres livsværk forsvinde, er der skabt et stort tillidsbrud mellem landbruget og regeringen. Det slog formanden for Patriotisk Selskab fast, og betegnede tillid netop for det nøgleord, som er afgørende for dialogen og det gode samarbejde i forhold til den politiske verden.

Derfor opfordrede han politikerne til at have tillid til landbrugserhvervet omkring den måde, det samlede erhverv kerer sig om naturen og miljøet, den grønne omstilling, og til at erhvervet investerer i løsninger, som er økonomisk, miljømæssige og socialt bæredygtige.

- Desværre oplever vi en manglende tillid til, at vi kan bidrage konstruktivt og visionært, når nye politiske planer skal rulles ud. I stedet bliver vi alt for ofte inddraget for sent eller inddrages slet ikke, måtte formanden konstatere i sin beretning.

C02-afgifter

Han finder det afgørende, at det økonomiske tæppe ikke trækkes væk under landmændene, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

- Vejen frem er ikke tårnhøje CO2-afgifter på dansk landbrug. Det fører kun til tab af arbejdspladser, tab af konkurrenceevne og tab af tillid og opbakning hos forbrugerne. Til gengæld kan vi komme langt, hvis samfundet over en bred kam udviser tillid til dansk landbrug og understøtter de tiltag, som er nødvendige for den grønne omstilling, sagde Peter Cederfeld og nævnte blandt andet udtagning af lavbundsjorde, modernisering af stalde, håndtering af husdyrgødning, tiltag mod udledning fra arealerne, og klimaoptimeret foder.

I superligaen

I sin beretning fremhævede han i det hele taget den store innovationskraft i dansk landbrug. Samtidig pointerede formanden, at det er erhvervets klare ønske, at regeringen vil præsentere en bred og langsigtet landbrugsaftale, så der kommer ro på fremtiden.

- Det er vores ønske, at der præsenteres en aftale, som bringer dansk landbrug endnu videre i den internationale superliga, og en aftale, som indtænker næste generation. De er både vores nye medarbejdere og vores kommende forbrugere.

Peter Cederfeld de Simonsen og understregede samtidig vigtigheden af, at alle bidrager til at tale erhvervet op.

- Vi skal blive ved med at fortælle de positive historier, så stoltheden over dansk landbrug ikke bare fastholdes, men også vokser. Vi skal blive ved med at være innovative og skabende.

Store bedrifter tilsidesættes

Også fra EU afventer de danske landmænd det videre forløb for den fælles fælleseuropæiske landbrugspolitik.

- Her er et afgørende, at der er balance mellem størrelsen på landbrugsbudgettet og de krav, der stilles til landmændene. Det er også afgørende, at de mindre bedrifter ikke favoriseres på bekostning af de større, hvilket kan risikere at ske med et forslag om at indføre obligatorisk støtteloft og øge betalingerne pr. hektar op til en vis størrelse.

Patriotisk Selskabs formand kalder det en urimelig tilsidesættelse af store jordbrug, at der her lægges op til at beskære eller helt fjerne støtten.

- Det er, som kan risikere at miste EU-midler alene på grund af størrelse og uden hensyn til miljøindsatser og klimaindsatser. Det er uacceptabelt og undergravende for konkurrencesituationen, understregede Peter Cederfeld.

- Hasselmusen for sent ude

Debatten ved årets generalforsamling om til primært at handle om Baltic Pipe-gasledningen, som skærer gennem markerne hos flere af Patriotisk Selskabs medlemmer, og herunder også formandens og direktør Nils Rasmussens ejendomme. Og som nu ligger stille efter Miljø- og Fødevareklagenævnet har underkendt Miljøstyrelsens tilladelse til projektet, med den begrundelse at det ikke er belyst, hvordan sjældne dyr som hasselmus, birkemus og flagermus er beskyttet under arbejdet.

- Desværre kom den lille mus for sent på banen, lød det fra Stig Bille Brahe Selby, Rønningesøgaard, der må se på, at gravemaskinerne holder stille og to kilometer gasrør ligger ovenpå jorden i herregårdens marker.

- Det er det bedste tid på året til sådant et arbejde. Jeg har prøvet at få en gasledning gennem markerne i vintermåneder, og det håber jeg ikke sker igen.

Godsejeren tog dog ordet for at høre mere om Landbrug & Fødevarers indsats i den kedelige sag, som både handler om erstatning og gæsteprincipperne for gasledningen hos de berørte lodsejere.

- Vi har været til møde med Miljøministeret og Energinet, som henviser til, at der findes en aftale. Men Landbrug & Fødevarer har aldrig indgået nogen aftale, og når vi gentagende gange henvender os, her senest om en opklaring for det videre forløb, møder vi meget lidt anstændighed, lød det fra formanden Peter Cederfeld og blev bakket op af Centrovice-formand Torben Povlsen.

- Hverken gæsteprincip eller erstatningen er på plads. Der er kun udarbejdet en folder til lodsejeren, sagde landboforeningsformanden, som tre gange var til møder med den daværende ansvarlige minister, Lars Chr. Lilleholt (V).

- Han burde være en ven, men det hele er aftalt spil!

Læs også