Fjordland er kommet godt fra start

Landboforeningen Fjordland fremlagde sin første beretning fra bestyrelsen og redegjorde for sit første år, da der mandag var 250 mennesker til generalforsamling på Mors.

Det var første gang, at Leif Gravesen kunne byde velkommen til generalforsamling ved Fjordland, som formand for foreningen. Aftenen bød på tre valgrunder og flere kampvalg for at få reduceret bestyrelsen fra 20 til 14 personer.

Stemningen var god, da 250 mennesker var mødt op til generalforsamling ved Fjordland på Mors.

Det var foreningens første generalforsamling, siden Landboforeningen Limfjord, Landbo Thy og Lemvigegnens Landboforening sidste sommer slog sig sammen til det, vi nu kender som Fjordland.

- Vi valgte fra starten, at bestyrelsen er »vi«. Og der har fra start været en stor samhørighed omkring det her projekt, og det er jeg rigtig glad for. Det har givet sammenhold om de ting, vi skulle igennem og de beslutninger, som skulle tages, sagde formand Leif Gravesen, som ikke fremlagde formandens beretning på traditionel vis, men bestyrelsens beretning sammen med 1. næstformand Morten Agger, og 2. næstformand Lars Kristensen – de tre tidligere formænd for Landbo Thy, Lemvigegnens Landboforening og Landboforeningen Limfjord.

Fusionens første år

- Vi er godt i gang, lød det fra Leif Gravesen, som også erkendte, at det har været svært og udfordrende, især fordi man ikke har kunnet holde de møder, man gerne har villet, på grund af corona.

- Jeg tror, at vi er en af de eneste fusioner, som er blevet til via forhandlinger på Teams. Det tror jeg ikke, der er mange andre, der har gjort, men det lykkedes altså her, lød det.

Kodeordet dengang var blandt andet lokal forankring, og det er blandt andet bevaret ved at bibeholde de tre rådgivningshuse i Thisted, Lemvig og Skive. Internt i husene er det en længere proces, som er godt på vej.

Syv regnskaber er blevet til ét

Syv regnskaber blev ved dannelsen af Fjordland slået sammen til ét, og Fjordland kunne præsentere et regnskab med et overskud på godt 100.000 kroner.

- Normalvis ville man synes, at det var lige knebent nok, men i forbindelse med, at vi har været igennem et fusionsår, og vi har fået det hele slået sammen og kommet godt på vej, er bestyrelsen faktisk rigtig godt tilfreds med, at vi rammer et plus på 100.000 kroner, efter fusionsomkostningerne er afholdt, sagde Leif Gravesen.

Allerede sidste år, da man indgik fusionen, blev det besluttet at øremærke fem millioner kroner til ombygning af Fjordland Skive plus en halv million til Fjordland Lemvig. Projekter, som er på tegnebrættet.

Samarbejde med syv kommuner

Sammenlægningen af de tre foreninger har også betydet, at Fjordland i dag har kunder i syv forskellige kommuner. Her valgte man fra start at invitere alle kommuner til et fælles netværksmøde for at være på forkant med eventuelle udfordringerne omkring, at kommuner kan gøre ting forskelligt.

- Vi vil jo alle sammen gerne beskytte miljøet og sørge for, at det hele foregår på en rigtig måde, men vi vil også gerne understøtte erhvervet, og det vil alle kommunerne, som vi snakkede med på netværksmødet, så det burde være en win-win, og det ser det også ud til at være, forklarede Leif Gravesen om det gode samarbejde med kommunerne, som i debatten blev gengældt af de tilstedeværende fra kommunerne.

Bestyrelsen blev trimmet

Aftenen bød på en god debat, dog uden et eneste spørgsmål til fusionen, som der sidste år ellers var flere betænkeligheder omkring, især fra medlemmerne af det tidligere Landboforeningen Limfjord.

Derfor var det en veltilfreds bestyrelse, som kunne runde aftenen af efter en omfattende valghandling, hvor 20 bestyrelsesmedlemmer skulle skæres ned til 14 gennem tre valgrunder og flere kampvalg. Der var blandt andet genvalg til formanden og de to næstformænd, Leif Gravesen, Thisted, Morten Agger, Lemvig, og Lars Kristensen, Frederiks.

Bestyrelsen konstituerer sig den 21. marts.

- Vi er klar til BNBO-aftaler

Sådan sagde Leif Gravesen, som er formand for Fjordland, da foreningen afholdte deres første generalforsamling.

- Det kan godt virke provokerende for nogle, for det har vi haft meget debat om med forskellige lodsejere. Men det er noget, vi bruger meget tid på, og om vi er klar, det ved vi jo ikke, før vi har noget konkret at forholde os til. Det, der er besluttet, er, at inden 2023 skal vi være i mål med de frivillige aftaler, sagde Leif Gravesen og klargjorde, at baggrunden er den aftale, der blev lavet på tværs af landbruget og regeringen for tre år siden, hvor man kiggede ind i, at der kunne komme et generelt forbud mod at bruge pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

- Der startede en proces op med at kortlægge og udrede problemstillingerne omkring alle vandboringer. Og det arbejde er først nu ved at være på plads, så jeg synes, det er en lille smule urimeligt, at man allerede inden udgangen af i år skal have frivillige aftaler på plads.

Fra Fjordland bakker man op om de frivillige aftaler, men man har en frygt for, at hvis ikke man når i mål, vil der komme et indgreb fra regeringen.

- Jeg tror, det kan blive nødvendigt med en forlængelse af den aftale frem mod 2023, for det når vi simpelthen ikke. Der skal kigges på langt over 4.000 sager, og jeg tror ikke engang, der er lavet 30 aftaler på landsplan endnu, fastslog formanden.

 

Læs også