Morsø Traktormuseum modtog legat
Hans Søndergård Larsen, indehaver af Morsø Traktormuseum, modtog et legat på 5.000 kroner.

Hans Søndergård Larsen modtog et legat på 5.000 kroner for sit privatejede museum, Morsø Traktormuseum.
Hans Søndergård Larsen modtog et legat på 5.000 kroner som en påskønnelse af sit arbejde og indsats for Morsø Traktormuseum i Outrup på Mors.
Tilbage i 1977 begyndte Hans Søndergård Larsen at indsamle og istandsætte de første gamle traktorer og tre år efter var samlingen stor nok til vise frem for interesserede.
Den ene udvidelse har fulgt den anden og i dag er der mere end 150 traktorer samt tidssvarende redskaber.
- Morsø Traktormuseum bidrager til at bevare og samtidig udbrede kendskabet til den gamle landbokultur på en nostalgisk måde, sagde Claus Clausen, formand for Landboforeningen Limfjord.
Museet er privat og selvfinansierende og besøges hvert år af flere tusinde mennesker fra ind- og udland.
Flere af traktorerne og redskaberne bliver også brugt til demonstrationer i marken.
Hans Søndergård Larsen har været blandt pionerende ved opstarten af flere traktorklubber, skrevet flere artikler om traktorens indtog i dansk landbrug og er sågar forfatter til bogen om den dansk producerede traktor, Danhorse, historie.
- Traktormuseet er med til at sætte fokus på den gamle landbokultur på en sjov måde og fortjener stor anerkendelse for indsatsen for bevarelse af en del af den gamle landbokultur, lød det fra Claus Clausen, inden legatet blev overrakt.
Hans Søndergård Larsen var ikke sen til at dedikere den store anerkendelse til sin familie, som i høj grad også har været og er en del af museet. Et museum, som sønnen Torben Larsen, som er salgs- og marketingschef ved Samson Agro, med tiden vil overtage.








































