Samlet vil Anders Buus Thomsen betegne 2024 som et år over middel for sin høstkaravane-virksomhed. - Vi havde forventet at forøge vores høstarealer med 10 procent, og vi er kommet endnu højere op. Dertil har vejret været usædvanlig godt især i de sidste uger, hvor vi høstede sojabønner og majs.
Det er næsten sikkert, at høstkaravanens sidste høstuger ind i november i det nordligste USA foregår i snevejr eller regn og blæst, hvor lastbiler eller høstmaskiner sidder fast. Og der kommer dage, hvor man bare sidder og venter på bedre vejr, mens maskinerne fryser og ikke vil starte.
Men sådan blev høstafslutningen slet ikke i år.