Efter første regnskyl i to måneder: - Nu skal vi satanedeme i marken

- Der er en helt fantastisk duft af jordbearbejdning – det er helt perfekt, spitzenklasse.

Sådan lyder nogle af Mikkel Smedegaards indledende ord i fjerde og sidste video fra hans rejse og ophold på NUAC (Northern Uganda Agricultural Centre) i Uganda, hvor han har været praktikant i en periode.

Det skyldes, at det netop har regnet for første gang i to måneder, og det skaber travlhed i marken:

- Nu skal vi satanedeme i marken. Der skal såes, der skal harves, og der skal køres møg – det hele. Og det er bare med at få noget gjort, for der er også lange perioder, hvor det ikke regner, siger han til kameraet, som han så ofte gør, når han deler ud af sine erfaringer i hverdagen på sin YouTube-kanal.

Komposten, der lugter som derhjemme

På NUAC bruges både hjemmelavet og indkøbt gødning.

- Det her, det er kompost. Og så bliver der lagt et lag – ca. 500 kg pr. læs – økologisk kyllinge-fertiliser-møg ovenpå, som der er lidt mere »goddag« i end vores egen kompost. Det består af al frarens, der bliver lavet her, som kommer inde fra warehouse af, fortæller Mikkel Smedegaard.

Men spørger man den unge landmand, er der særligt ét punkt, hvor der ikke er nogen forskel på dansk og afrikansk kompost:

- Kompost i Afrika og kompost i Danmark – det lugter ligedan.

Dyrker med no-till

I marken holder en Case Maxxum, der trækker en Väderstad Tempo F 8-såmaskine. Da den er ramt af et nedbrud, udnytter Mikkel Smedegaard muligheden for at inspicere såningen:

- Jeg har undervist lidt i sådybde, mens jeg har været hernede. Fordi det er jo ikke nødvendigvis det mest naturlige i verden at tænke, at kerner skal i jorden, når man har været vant til at kaste dem ud med hånden, siger han og tilføjer:

- Det her synes jeg egentlig ser fint nok ud. De har en pæn distance, og de ligger i den her 4-5 centimeters dybde. Da det er no-till og lidt nogle ujævne marker, så er det lidt forskelligt, og nogle ligger lidt øverligt, og nogle ligger lidt nede. Men jeg synes egentlig, det er sådan rimelig acceptabelt. Nu håber jeg bare, vi får traktoren op at køre.

Viser stuehuset frem

Tilbage i stuehuset bliver praktikanten fra Danmark budt velkommen i køkkenet af gårdens husholderske, Merica, som sørger for måltider og klargøring af bygningens værelser. Herefter viser han sit eget værelse frem, og selvom det er enkelt, er han godt tilfreds med det.

- Jeg har alt det lige det, jeg skal bruge for at klare mig, siger han.

Han understreger, at han sætter pris på en luksus, man ikke skal tage for givet i tropevarmen:

- Som det eneste værelse på NUAC har jeg vinduer i begge sider. Og det gør, at jeg kan få gennemtræk, når der er 37 grader varmt, tilføjer han.

Lige uden for værelset, på trappen i opgangen, peger han på en række paneler, der hænger på væggen. Det er herfra, gårdens strøm styres:

- Der er jo nul strøm herude. Så alt det strøm, vi bruger, det bliver lavet på solceller. Og hvis ikke der er sol, så er vi nødt til at have til en dieselgenerator, forklarer Mikkel Smedegaard.

Takker af for sæsonen

Sæsonen lakker mod enden, og Mikkel Smedegaard markerer det med en lille fest på farmen, hvor han har købt øl og sodavand til alle.

- Det er min sidste lørdag her, og det er ligesom festaften. De er ved at servere chips og øl, og de sørger for, det hele skal deles ligeligt og retfærdigt ud, siger han og griner lidt.

- Det er ligesom hvis du delte en sodavand med dine søskende eller i børnehaven. For de snyder, det gør de bare. De er sjove, tilføjer han.

Mikkel Smedegaards praktikophold – og videoer – har både budt på høst, bedriftsbesøg og masser af læring for den unge landmand. Og til sidst runder han endegyldigt af for sin rejse til NUAC:

- Måske jeg lige skal have have en sidste øl. Nyde udsigten en sidste gang. Og så ellers bare tilbage til Danmark – i den trummerum, vi alle sammen kender. Tusind tak fordi, I så med.