- Det er helt anderledes at lave forretninger i Polen i forhold til Danmark, siger Jeppe Juul Petersen fra den danske ambassade i Warszawa. Han hjælper en masse samarbejder i gang mellem dansk landbrug og polsk landbrug.
Det startede på Agromek for to år siden.
- Der havde vi fra den danske ambassade i Polen inviteret folk fra den polske landbrugsorganisation Agro Integracja op både for at se Agromek og for efterfølgende at besøge Vestjyllands Andel, fortæller Jeppe Juul Petersen.