Årsagen er, at antidumping told nærmest holder konkurrenter ude af det europæiske marked. 

-Der er nok noget om snakken. I hvert fald har vores søsterorganisation Irish Farmers Association sammen med andre landes landboorganisationer kæmpet for at få nedsat antidumping tolden på østeuropæisk gødning. Og det er faktisk lykkedes, siger Søren Laustsen, SLF, som også sidder i Sektorbestyrelsen for Planteavl i Landbrug og Fødevarer.

Anti-dumping told nedsat med 1/3 
Ved hjælp af DG-Trade organisationen i EU er det lykkedes at få nedsat -antidumping tolden fra 47 til 32 Euro /ton svarende til ca. 110 kr./ton gødning. 
Der henstår fortsat en anti-dumping told på ca. 239 kr./ ton samt en generel told på 6.5% (på ammonium-nitrat) svarende til yderligere ca. 120 kr. Så Yara og evt. andre gødningsproducenter har fortsat en betydelig beskyttelse. 

Fra beskyttelse til monopol
-Jeg har forståelse for, at EU med mellemrum kan have behov for at indføre anti-dumping told, for at beskytte virksomheder inden for EU, og for at sikre, at vi har en stærk selvforsyning med gødning. Men når beskyttelsen har kørt i nogle år (siden 2007) og har medført, at Yara har opnået monopollignende status og alene kan bestemme kvalitet og pris, - så er det tid at tænke anderledes, siger Søren Laustsen. 
I dansk planteavl kan vi ikke leve med at give overpris for gødning. En besparelse svarende til tolden ville betyde en besparelse på ca. 30.000 kr. i gødningsregningen for en SLF-planteavler med ca. 150 ha ren planteavl.  

Indbringes for Vestager?
Søren Laustsen rejste allerede spørgsmålet om antidumping toldens effekt for EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som gæstede SLF ved forrige nytårskur. Ved den lejlighed lovede hun at se nærmere på forholdene, hvis vi kom med en konkret sagsfremstilling. 

-Timingen helt aktuel nu, for antidumping tolden skal evalueres her i 2019. Fra SLF vil vi foreslå, at den fjernes helt, så en sund konkurrence på gødningsmarkedet kan give os konkurrencedygtige gødningspriser i fremtiden. Afgørelsen ventes i oktober, slutter Søren Laustsen. 
 

Planter