Kværke i stalden – Hvad gør du?

Kværke skyldes en smitsom streptokokbakterie, der giver anledning til stort besvær både for heste og hesteejere. For en rideskole kan følgerne være ødelæggende.

Agria Dyreforsikring informerer i en artikel på deres hjemmeside om symptomer, behandling og ikke mindst de smitteforebyggende foranstaltninger, du selv kan lave.

Årsagen til kværke

Kværke er en infektionssygdom, der som nævnt forårsages af en streptokokbakterie; streptococcus equi. Bakterien findes i næsesekretet hos syge heste og spredes, når den syge hest hoster og pruster. Bakterien findes også i pusset i de hævede lymfekirtler og bylder, som sygdommen forårsager, og kan smitte, når der går hul på bylderne. Smitten kan både spredes direkte og indirekte. Direkte, hvis en syg hest hilser på andre heste for eksempel sidekammeraten i stalden. Indirekte via personer eller redskaber, der har været i kontakt med syge heste. 

Inkubationstiden, det vil sige den tid der går, fra hesten er blevet smittet, til sygdommen bryder ud, er 3-14 dage. Sygdommen kan have forskellige forløb, og det er efterhånden almindeligt, at kværke giver et mildere forløb. Feber, hoste og næseflåd som ved enhver anden forkølelse kan også være kværke. Det betyder, at man nemt kan overse udbrud af sygdommen.

Følger af kværke

En af komplikationerne ved kværke er den såkaldte vandrekværke, som skyldes, at bakterien, der forårsager sygdommen, breder sig til lymfeknuderne i de indre organer og giver anledning til dannelsen af bylder flere steder i kroppen. I disse tilfælde kan sygdommen blive tilbagevendende med feber, kolik, dårlig almen tilstand og afmagring. I værste fald kan sygdommen være dødelig.

En anden komplikation er brandfeber, som er en overfølsomhedsreaktion, der forårsager inflammation af blodkarrene. Symptomerne er spredte væskeansamlinger (ødem) på kroppen, især undersiden af hovedet, på benene og under bugen. Der opstår også punktformede blødninger i slimhinderne i for eksempel mund, øjne og næsehule.

Også brandfeber kan have dødelig udgang. Denne komplikation kan også opstå som følge af infektioner med andre streptokokker end Streptoccocus equi.

Hvad skal jeg gøre?

Ved mistanke om kværke bør syge heste isoleres hurtigst muligt. Derigennem nedsætter man risikoen for, at smitten spredes. De syge heste skal helst passes af én, der ikke har kontakt med de øvrige heste.

Kontakt dyrlægen så hurtigt som muligt. Dyrlægen undersøger den hest, der har symptomer, og beslutter, hvilke forholdsregler der skal tages. Stalden bør sættes i karantæne til mindst 20 dage efter hesten, der sidst brød ud, er blevet symptomfri.

- Vær omhyggelig med hygiejnen, understreger Agria, der påpeger, hvor vigtigt det er, at så få mennesker som muligt har kontakt med de syge heste, at alle vasker hænder og skifter sko/støvler, når de forlader stalden, og at man før besøg i andre stalde yderligere sørger for at skifte alt sit tøj og vaske det.

Informér

Alle der kommer i stalden skal informeres om, at der er sygdom – specielt er det vigtigt, at alle smede, der besøger stalden, får besked, så de lægger deres besøg som dagens sidste og kan sørge for, at alt bliver rengjort, før de besøger andre stalde. Desuden skal man sørge for, at der er desinfektionsmiddel til rådighed, så smede kan vaske støvler og værktøj, før de forlader stalden.

Alle redskaber, der har været i kontakt med syge heste, skal desinficeres. Også hestetrailere, som er blevet brugt til at transportere syge heste eller heste mistænkt for at være smittet, skal rengøres grundigt og desinficeres med for eksempel Virkon S.

Desuden skal der dagligt tages temperatur på alle heste i stalden. På denne måde opdager man lettest eventuelle nye tilfælde.

Informér alle der besøger stalden og sæt tydelig information op uden for stalden, så unødvendige besøg undgås.

Forebyggelse

Ifølge Agria er ungheste ekstra følsomme over for infektioner, da deres modstandskraft ikke er så stærk som voksne hestes. De bør derfor holdes adskilt fra konkurrenceheste, som rejser meget og nemmere kan være smittebærere. Også avlshopper og føl bør beskyttes mod unødig smitte. De skal helst holdes adskilt både fra ungheste og konkurrenceheste.

Nye heste indebærer altid en smitterisiko. Derfor er det en god idé at have en form for karantæne for nye heste, før de sættes sammen med de øvrige heste i stalden. En ny hest bør altid holdes adskilt fra de andre heste i mindst 14 dage.

Hvis hesten ikke har vist nogen tegn på smitsomme sygdomme i denne periode, er risikoen for, at den udgør en smittefare for de øvrige heste meget lille. Mens hesten er i karantæne, bør man tage dens temperatur dagligt, da feber ofte er det første tegn på infektion.

Hvis man har haft en smittekilde i stalden, bør man rådføre sig med sin dyrlæge om behovet for rengøring og desinficering. Kværkebakterien kan overleve i flere måneder i staldmiljøet, hvis temperatur og luftfugtighed er gunstig.

Efter et udbrud med kværke

En stald, der er ramt af kværke, skal som regel isoleres mindst 20 dage efter, at den senest angrebne hest har udvist symptomer. I denne periode må ingen heste bevæge sig ind eller ud fra området. Undtaget herfra er heste, der flyttes til sygestald.

Når den sidste hest er blevet helt rask, er det vigtigt at rengøre og desinficere alt, der har været i kontakt med syge heste; hele stalden, alle redskaber, drikkekaret i folden, udstyr og så videre. Det er vigtigt at rengøre alle overflader omhyggeligt, helst med højtryksspuling før man desinficerer, ellers kan man risikere, at bakterien overlever, da den er indkapslet i snavs.

Agria anbefaler, at en hest, der har haft kværke, bør genoptrænes langsomt efter sygdommen, men opfordrer samtidig til, at man rådfører sig med egen dyrlæge om, hvordan det gribes an.

Læs mere om den smitsomme sygdom på agria.dk.