Tilstrækkelig forsyning med fødevarer til danskerne er afgørende i en krisesituation, »i værste fald krig«, og det er man langt mere opmærksomme på i de andre nordiske lande end i Danmark, advarer direktør i Landbrug & Fødevarer.
Dansk landbrugsjord dækkes af stadig flere solcelleparker.
Hermed er der et modsætningsforhold til blandt andet Sverige, hvor der er eksempler på, at projekter om opførelse af solparker blevet afvist af myndighederne med den begrundelse, at jorden skal bruges til at producere fødevarer.
Den svenske fødevareklynge er nemlig direkte opfordret til at producere mere for at sikre den nationale fødevareforsyningssikkerhed i tilfælde af et russisk angreb.
Det fremgår af et debatindlæg på Altinget.dk af direktør i Landbrug & Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen i samarbejde med Torben Ørting Jørgensen, der er formand for den forsvars-, beredskabs- og sikkerhedspolitiske organisation Folk & Sikkerhed. Heri listes blandt andet en lang række forskelle til især de andre nordiske lande.
Landbruget er nøglen til Europas sikkerhed
Mangler dansk beredskab
Debattørerne påpeger, at mens befolkningen i Sverige, Norge og Finland forberedes på krise og »i værste fald krig«, ved blandt andet at have nok fødevarer til at kunne klare sig i mindst en uge, så er det endnu ikke på lystavlen hos de danske myndigheder.
Over for Effektivt Landbrug nævner Flemming Nør-Pedersen endnu en afgørende forskel mellem Danmark og Sverige:
- I Sverige er myndighederne ved at analysere, hvordan de kan få lagt millioner af måltider på lager til svenskerne i tilfælde af en krisesituation, fortæller han og påpeger modsætningsforholdet til den nuværende situation i Danmark.
- Her må danskerne lægge på lager, og vi har endnu kun et lager i form af det, som supermarkederne har på hylderne, som siges kun at svare til to dages forbrug, påpeger han.
Blik på fødevareforsyningen
- Men et sikkert samfund skal have fokus på borgernes tryghed, og herunder også på vores fødevareforsyningssikkerhed, og det benytter jeg næsten hver anledning til at gøre opmærksom på, siger Flemming Nør-Pedersen.
- Det skal vi også have blik for, mens vi arbejder imod en klimaneutral fødevareproduktion i 2050, opfordrer han sammen med Torben Ørting Jørgensen i debatindlægget på Altinget.dk.
Til gengæld betegner de det som positivt, at Danmark – i modsætning til Sverige – er selvforsynende med langt de fleste fødevarer, fordi vi har et stærkt landbrug og en fødevareklynge med stor bredde, og at det er noget, »vi kan glæde os over generelt og især i tider som disse«.
Biogas skal løsne Putins jerngreb om EU
- Nu gælder det så blot om, at vi også sikrer en mere robust forsyningskæde mellem landbrug, fødevaresektor og dagligvarebutikker i tilfælde af en krisesituation, lyder det fra Flemming Nør-Pedersen til Effektivt Landbrug.
Han forklarer, at man i Landbrug & Fødevarer endnu ikke har noget specifikt i støbeskeen, og at man naturligvis retter sig efter myndighedernes anbefalinger, men at man er åbne overfor at hjælpe med en dialog med forsyningskæderne.
Takket være biogas
Som noget positivt påpeger Flemming Nør-Pedersen og Torben Ørting Jørgensen, at Danmark står på mere sikker grund, når det kommer til energiforsyningen end for blot to år siden.
- Andelen af dansk produceret biogas i vores gassystem er steget til cirka 37 procent.
Det – sammen med, at Tyra-feltet producerer igen, og Europa har styrket sin infrastruktur for import af flydende gas (LNG) – betegner de som vigtigt for at sikre et mere robust Danmark.
Frihed kræver selvforsyning
Beskyttelsesrum
I debatindlægget fremgår det, at man i de andre nordiske lande har overblik over beskyttelsesrum, mens det slet ikke er tilfældet herhjemme.
En anden forskel er, at myndighederne i de andre nordiske lande opfordrer til, at husholdningerne sikrer sig forsyninger med mad og drikke til en uges tid, mens det slet ikke er på tapetet i Danmark, hvor de beskriver det som om, »at de danske myndigheder er bange for at skabe en unødig frygt i befolkningen ved at opfordre til at forsyne sig med for eksempel madrationer«.
- Det er tankevækkende, at samme myndighedsbekymring for krisekommunikation ikke var til stede under Covid-19, fremgår det af debatindlægget, hvor de to debattører selv opfordrer danskerne til at tage forholdsregler, og der henvises til folderen »Hvad nu hvis?«, som er udgivet af organisationen Folk & Sikkerhed.
EP-kandidat vil have en håndhævelseskommissær
I folderen, som er frit tilgængeligt på nettet og omdelt fysisk til alle husstande på Bornholm, bliver der givet råd og vejledning til, hvordan man i sin husstand kan forberede sig og håndtere en krisesituation.
Folderen er udarbejdet på baggrund af tilsvarende foldere udgivet af de svenske og norske beredskabsmyndigheder, fremgår det af folkogsikkerhed.dk.