Rødtoppet fuglekonge: Rødtoppet minifugl
Den rødtoppede fuglekonge er en sjælden gæst i haven og skoven – let genkendelig på sin ildrøde isse.
Foråret er en skøn tid, hvor det hele stille vågner op efter vinterdvalen. Hver dag er der arter, som dukker op igen. Det gælder både insekterne, blomsterne og ikke mindst vores sangfugle.
Mange af de små fugle er ved at ankomme fra deres vinterophold i sydligere egne. De er tit meget små, ret sky og superhurtige, når de vimser forbi eller søger føde i vegetationen.
Det er derfor en stor hjælp at kunne kende fuglenes forskellige sangstemmer, hvis man vil vide, hvem der pipper i krattene. En af de sjove fuglearter, man kan lytte sig frem til i denne tid, er den rødtoppede fuglekonge.
Vores mindste fugl herhjemme er fuglekongen, som med en vægt på bare fem til syv gram er et fantastisk lille dyr. Endnu mere fantastisk er dens slægtning – den sjældne rødtoppede fuglekonge.
Arten en smule større end fuglekongen, men med et vingefang på kun 13 til 16 centimeter, og en længde på cirka ni centimeter, er der alligevel tale om en rigtig minifugl.
Den kendes i felten på den sorte øjenstribe, det hvide øjenbryn og på hannens kraftigt orangerøde stribe på issen. Den virker også frækkere og mere kontrastrig end den almindelige fuglekonge, der altid ser lidt overrasket ud med dens måbende ansigtsudtryk.
Rødtoppet fuglekonge lever udelukkende af animalsk føde, som bladlus, edderkopper og insekter, som fanges med hurtige bevægelser i vegetationens tyndeste grene.
Den fine lille rødtop blev først fundet som sikker ynglefugl i 1961 i Kongelunden, men måske har den været i Sønderjylland før.
Sangen er, som hos fuglekongen, i en meget høj frekvens, så det kan være svært at høre den, hvis man er ældre eller har en høreskade. Dog er den ret let at lære at kende og ganske pågående.
Den rødtoppede fuglekonge synger i denne tid, og man kan finde den i områder med både nåletræer og løvtræer.
