Landmand efterlyser flere miljøtiltag
Hvorfor har hollandske fødevareproducenter så mange flere bioordninger end deres danske kolleger – spørger formanden for landboforeningen L&F Centrovice.
- Vi landmænd har jo altid tilpasset os den tid, vi er i, forklarer Lars Iversen. Han har været selvstændig i 40 år og er på ingen måde skræmt over den grønne omstillings krav til fødevareerhvervet. Fotos: Christian Ingemann
Selv om danske politikere ofte praler af vores grønne foregangsland, er det langt fra på alle områder, at Danmark går foran i kampen for miljø, klima og biodiversitet.
Eksempelvis er det begrænset, hvor meget de såkaldte bioordninger fylder for de danske landmænd.
- Vi ville være i stand til at levere meget mere på den grønne dagsorden, hvis vi havde de muligheder, som andre nationers fødevareproducenter har. Og det er altså ikke EU men derimod den danske stat, der begrænser vores muligheder for at lave miljøtiltag, fortæller den nordfynske landmand Lars Iversen.
Et nyere element i den europæiske landbrugsreform, CAP’en, er disse etårige grønne støtteordninger kaldet bioordninger, eller på engelsk eco-schemes. Tiltagene til gavn for miljø, klima og biodiversitet findes under Søjle I, som landbrugerne frit kan søge. De konkrete ordninger defineres imidlertid af de enkelte EU-medlemsstater i hvert lands respektive CAP-planer, og her er det – ifølge Lars Iversen – så som så med miljøvenligheden herhjemme.
Uforståelig forskel
- Jeg har lige været på studietur i Holland, hvor landmændene har omkring 25 eco-schemes til rådighed, mens vi har blot fire af slagsen i Danmark. Det er da helt uforståeligt, mener indehaveren af Stengaard.
Den ansvarlige minister herhjemme – minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S) – lover, at den danske regering løbende arbejder for, at EU’s landbrugspolitik i endnu højere grad skal understøtte den grønne dagsorden. Og han er enig i, at mere smidige ordninger i det danske system – og måske flere ordninger i det hele taget – vil kunne hjælpe til med dét arbejde:
- Det er vigtigt, at landbrugspolitikken er indrettet på en måde, der sikrer de bedst mulige vilkår for, at landbrugerne kan lykkes med den grønne omstilling, som Jeppe Bruus forleden formulerede det her i avisen.
Stengaard er først og fremmest en mælkebedrift, men der dyrkes også 275 hektar jord – heraf cirka 100 hektar majs – på det nordfynske landbrug.
Det er bare ikke dén virkelighed, Lars Iversen møder i sit arbejde med systemet:
- Jeg bliver i hvert fald lidt træt i hovedet af at høre som argument for de alt for få eco-schemes herhjemme, at it-systemet i styrelserne ikke kan håndtere flere eco-schemes. Andre små lande formår åbenbart at gøre det, vi ikke kan, og det er da ærgerligt, hvis vi ikke har en mere mangfoldig idérigdom i forhold til det her. Det er helt sikkert, at man med flere eco-schemes ville kunne sætte ting i værk, der passede perfekt til de enkelte landsdele, siger landmanden.
- I Holland er det blandt andet bestemte fuglearter, som man gør en særlig indsats for, og det er oplagt at gøre det samme her i Danmark. Viben er et godt eksempel, fordi den og andre arter er presset af den moderne måde at drive landbrug på. Så kunne jeg måske blive belønnet for i min markplan at gøre plads til viberne der, hvor jeg har fundet reder. Det er sådan, det foregår i Holland, hvor landmanden – når han falder over en rede – registrerer området i sin app og med udgangen af året får et samlet beløb for det bidrag, han dermed har givet til naturen. Hollænderne er virkelig dygtige til at målrette eco-schemes den sårbare natur og fauna, fortæller Lars Iversen ovenpå studieturen.
Landbruget er klar til flere eco-schemes
Han er selv formand for den fynske landboforening, L&F Centrovice, plus næstformand for den tilknyttede rådgivervirksomhed Velas. Derfor peger Lars Iversen logisk nok på Landbrug & Fødevarer som den spiller, der på erhvervets vegne skal presse på for at få de danske myndigheder til at åbne op for flere muligheder.
Hvis alt går vel, er der et vådområde på vej på dette areal. Stengaard byder således ind med i første omgang 12 hektar fortrinsvis lavbundsjord, der kan udtages i forbindelse med aftalen om Den Grønne Trepart.
- Hvis man ønsker et mere miljø- og klimarigtigt men også mere mangfoldigt landbrug i Danmark, er det altså vigtigt at få flere eco-schemes. Så det er bare at komme i gang. Vi er klar, som Lars Iversen formulerer det.
Fladt, dyrkningssikkert og med mange sten
Stengaard ved Stensby befinder sig på den rimeligt flade men også ret dyrkningssikre jord på den nordfynske slette.
- Og så meget kan jeg afsløre: Gården og stedet lever op til sit navn, for vi er vant til at samle sten både forår og efterår, griner Lars Iversen.
Han har travlt, den lokale bondemand, da journalisten kigger forbi denne formiddag. De 15 kvier målrettet eksport til Marokko blev læsset tidligere på dagen, og lige inden interviewet i stuehuset helligede den 65-årige landmand sig ombygningsarbejdet i den stald, hvor kælvnings-faciliteterne i disse dage bliver forbedret med blandt andet øget fokus på smittebeskyttelse.
Græsset haler ind på majsen
Ingen i eller omkring området på Stensbyvej – med 16 kilometers afstand til såvel Odense som Bogense – kan således være i tvivl om, at bedriften med de seks fuldtidsansatte og to deltidsmedarbejdere er baseret på mælkeproduktion. De knap 300 årskøer leverer i alt 3,3 millioner kilo mælk. Grupper for henholdsvis malkekøer med dertilhørende kalve plus kvier, opdræt og goldkøer samt en lille slagtekalveproduktion er placeret i hver sin af de tre stalde.
De næsten 300 årskøer producerer 3,3 millioner kilo mælk. Køer og kalve er fordelt på tre stalde.
Lars Iversen driver 275 hektar jord, hvoraf de knap 35 hektar er forpagtet. Omkring halvdelen går til eget foderforbrug med i omegnen af 100 hektar majs som den p.t. foretrukne afgrøde.
- Men vi arbejder henimod at få lige så meget græs som majs. Græsset giver ret gode udbytter, og det vil også være en fremtidssikring i forhold til sådan noget som kvælstofdebatten, mener Lars Iversen.
Den nordfynske bonde er i det hele taget meget miljø- og klimabevidst, selv om det altså kniber med at kunne gøre en indsats via bioordninger. Lars Iversen – gift med Ulla og far til tre voksne børn, hvoraf den ene datter bor på et landbrug – har således fået sine besiddelser screenet med henblik på at kunne få udtaget jord i relation til aftalen om Den Grønne Trepart. Her viser kommunens forundersøgelse, at det kan blive til to vådområder på et areal med fortrinsvis lavbundsjord, der strækker sig over 12 hektar. Der bliver derudover mulighed for at byde ind med diverse minivådområder.
Mere spændende end nogensinde
- Jeg synes, det er vanvittigt spændende at være landmand, og faktisk trives jeg efter 40 år som selvstændig bedre end nogensinde trods alle de forandringer, der udfordrer vores fag. Det gør det kun endnu mere interessant at finde de løsninger, som omverdenen kræver af os, og vi landmænd har jo altid tilpasset os den tid, vi er i. Hvis jeg selv skal sige det, omfavner jeg den grønne omstilling – men jeg må også indrømme, at noget af det, der gør mig så tryg, er vores store og stærke andelsselskaber. Uden for eksempel Arla ville vi aldrig være klar til at stå imod med den kapital, den forskning og den innovationskraft, som alt dette her kræver, lyder det.
