Rekordhøst i Sverige, men landmændene tjener næsten intet
2025 tegner til at blive et år med rekordstore mængder og god kvalitet på markerne, men pressede kornpriser og høje omkostninger gør det svært for mange landmænd at få økonomien til at hænge sammen ifølge svenske Lantmännen.
Stor svensk kornhøst i 2025 med god kvalitet, men lave priser og høje omkostninger presser landmændenes økonomi. Arkivfoto: Erik Hansen
Høsten er nu i hus i det meste af Sverige, og billedet tegner sig klart: 2025 bliver et år med store mængder, men lav rentabilitet for mange kornavlere.
- Siden august, hvor Jordbruksverket meldte en høstprognose på 5,9 millioner ton korn, har forholdene været gunstige i mange regioner. Vi ser nu ud til at lande på omkring seks millioner ton. Men på trods af de store mængder og den gode kvalitet bliver det svært for mange landmænd at få økonomien til at hænge sammen, når kornpriserne er under pres, og omkostningerne fortsat er høje, siger Per Germundsson, direktør for kornforretningen i Lantmännen i en pressemeddelelse.
Ifølge Lantmännen er en forbedret rentabilitet afgørende for et stærkt svensk landbrug – og dermed for øget fødevareproduktion, som er en forudsætning for nationalt beredskab og en mere robust fødevareforsyning.
Blandede resultater
Kvaliteten i årets høst vurderes som generelt jævn og god på tværs af landet. I Sydsverige udmærker maltbyg sig med høje udbytter, mens vinterrapsen har varieret, men givet stærke resultater i de vestlige, østlige og centrale dele af landet. Længere mod nord ligger udbytterne på normalt eller lidt over normalt niveau, bortset fra Dalarna og Hälsingland, hvor vejret gav sen høst, høj vandprocent og lavere kvalitet. Rug og vinterhvede har leveret store mængder med stabil kvalitet, og havren vurderes også som visuelt flot.
De store volumener har dog betydet, at proteinindholdet i hvede ligger lidt lavere end normalt – noget der påvirker andelen af korn, der kan anvendes til fødevareproduktion.
Græs, som er Sveriges største afgrøde målt på areal, har givet overnormale udbytter i store dele af landet, og der er nu godt fyldt op på ensilagebeholdningerne for vinteren. Majshøsten – som i år dyrkes på et rekordstort areal – er i gang, men en kold forårssæson har hæmmet væksten, og udbytterne ventes at blive lidt lavere end de foregående to år.
- Det har været en intensiv høstperiode, og vejret under efterårssåningen har været udfordrende. Vi håber nu på mere gunstigt vejr fremover, så vi får et godt grundlag for de vintersåede afgrøder til høsten i 2026, siger Per Germundsson.
En endelig opgørelse over høsten offentliggøres af Jordbruksverket i april. Det mest præcise billede af både volumen og kvalitet ventes dog først at kunne fastlægges til sommer, når hele høståret er afsluttet.
