I denne uge løber den såkaldte Madspildsskole af stablen for femte gang, og det er en stor succes. For alle billetter til arrangementet, der finder sted fem forskellige steder i Danmark, blev revet væk, viser en gennemgang, som Effektivt Landbrug har lavet.

Således var det ikke muligt at købe billet til nogle af arrangementerne i hhv. Aalborg, Aarhus, Odense, Gentofte eller Hvidovre, op til arrangementets start.

Det er Arla Fonden, føtex, Arla og Too Good To Go, der står bag arrangementet. Ambitionen er at give danske familier inspiration og konkrete redskaber til at mindske madspild – både derhjemme og i indkøbskurven.

Et stort problem

For madspild er et stort problem i Danmark. Sådan har det været længe, og trods større fokus på problemet, er det langt fra blevet løst. Men det er vigtigt at holde fokus på problemstillingen, lyder det fra Arla.

- Madspild er et stort problem, og som fødevarevirksomhed vil vi i Arla gerne være en del af løsningen. Derfor er vi stolte af at bakke op om Madspildsskolen for femte år i træk. Når vi giver børn og voksne mere viden om mad, holdbarhed og råvarer, kan vi sammen tage de første skridt mod mindre madspild – og mere madglæde, sagde Henrik Lilballe, landedirektør i Arla Danmark, i en pressemeddelelse op til arrangementet.

Det er betydelige mængder mad, der hvert år ryger ud. Det viser en undersøgelse, som tænketanken One/Third har lavet.

Madspild er et stort problem i Danmark, hvor hver enkelt familie ifølge flere undersøgelser hvert år smider mad ud for 2.000 kroner. Foto: Colourbox

Madspild er et stort problem i Danmark, hvor hver enkelt familie ifølge flere undersøgelser hvert år smider mad ud for 2.000 kroner. Foto: Colourbox

Mad for tusinder ryger ud

Således ryger der hvert år 235.000 ton mad direkte i skraldespanden. Det svarer til, at hver eneste familie i Danmark smider mad ud til en værdi på 2.000 kroner.

I undersøgelsen fra One/Third fremgår det, at cirka 80 millioner gulerødder hvert år ender som madspild i Danmark, 2,2 millioner bananer ender samme sted, mens der også bliver smidt cirka 60.000 ton bagværk ud.

Det er ikke alene skidt for pengepungen, det har også en klimaeffekt. Ifølge tænketanken resulterer de kasserede tons bagværk i en klimabelastning på cirka 176.000 ton CO2e, mens de mange bananer, der bliver smidt ud, har en klimabelastning 244 ton CO2e.

Kunstig intelligens som kogebog

Tænketanken peger samtidig på, at det er relativ simpelt at gøre noget ved sit madspild. En af måderne er at bruge kunstig intelligens til at få brugt sine madrester, inden de bliver for gamle.

»Har du for mange gulerødder? Så lad AI være din kogebog. Prøv fx med prompten: »Du er en kreativ kok. Find på en opskrift, der bruger mine overskydende gulerødder (rå, kogte eller bagte). Det må tage 30 min og gerne kunne bruges som en snack i madpakken eller til aftensmad«, skriver One/Third, der tilføjer, at man på samme facon kan få brugt andre madrester, inden de bliver for gamle til at kunne bruges i husholdningen.

Det hører dog med til historien, at der faktisk er bevågenhed om problemstillingen. I Arla Fondens seneste rapport svarede 46 procent, at det vigtigste, man kan gøre for klima og miljø derhjemme, er at smide mindre mad ud.

- Madkundskaber er en nøgle til at forstå og forebygge madspild. Når børn og voksne lærer at bruge hele råvaren, tolke holdbarhedsdatoer og arbejde kreativt med overskudsmad, får de redskaber med sig, som kan bruges i hverdagen, siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden.