Frontfigur for 6.000 unge på landet: - Hvorfor skal vi betale skat af penge, vi aldrig har fået?

EU ønsker at intensivere arbejdet med at lempe generationsskifte på landbrugsbedrifterne. Den nye landbrugskommissær Christophe Hansen taler således om en helt ny strategi, og allerede i den nuværende CAP-reform har man moderniseret etableringsstøtten til de unge landmænd.

Det falder i god jord hos formanden for LandboUngdom, fynboen Christian Orthmann, som imidlertid mener, at der kan gøres meget mere for at sikre fremtidens fødevareproduktion:

Godt og skidt

- Det er supergodt, at unge landbrugere nu kan få op til 100.000 euro som éngangsbeløb i etableringsstøtte i stedet for, at man som tidligere får tilskuddet udbetalt over en årrække. Meningen er jo at understøtte både landmænds og gartneres generationsskifter og på dén måde at give et boost til deres egenkapital, siger Christian Orthmann.

- Men der kan gå lang tid, fra man får tilsagnet om støtten, til pengene rent faktisk bliver udbetalt. Derfor er det helt galt, at man skal betale skat af beløbet allerede i det år, hvor tilsagnet er givet, fremfor i det år, hvor overførslen af midlerne sker. Hvorfor skal vi betale skat af penge, vi aldrig har fået? Det er en måde at ødelægge likviditeten på. Og jeg kan da godt tænke den tanke, at man burde se på, om der overhovedet bør betales skat af en sådan støtte, tilføjer han.

Hovedparten af medlemmerne er meget unge

LandboUngdom er et fællesskab for unge på landet – ikke bare landmænd og associerede erhverv, men alle som ønsker det bedste for landdistrikterne. Foreningen tæller p.t. knap 6.000 medlemmer, hvoraf langt hovedparten er under 30 år.

Formanden selv er 26 år og blev valgt til det tillidsfulde hverv tilbage i september på LandboUngdoms årsmøde på Gråsten Landbrugsskole. Han er uddannet agrarøkonom fra Dalum Landbrugsskole og opvokset på en gård i Allested-Vejle på Midtfyn. Christian Orthmann har købt hus op og ned ad Vejle Kirke kun et par stenkast fra fødegården men skal dog køre en smule længere for at komme på arbejde, idet han til daglig – udover at passe formandstjansen hos LandboUngdom – er driftsleder på en både økologisk og konventionel planteavlsbedrift i Stenløse noget tættere på Odense. Denne formiddag viser han journalisten rundt på hjemstavnens græsmarker.

Money talks

I bund og grund er han typen, der ikke spekulerer så meget over henholdsvis plusser og minusser for landbruget ved dansk medlemskab af EU. Christian Orthmann nøjes med at forholde sig til fakta og tage udgangspunkt i dem:

- Et flertal af danskerne har i sin tid vedtaget, at vi skulle være med i det her store fællesskab, der giver meget faste rammer for, hvordan vi kan drive landbrug her i landet og her på kontinentet. Jeg ser det som en ramme at arbejde ud fra. Vi kender vilkårene, og så gælder det om på bedste måde at spille os selv og hinanden gode indenfor de rammer, der nu er sat, siger han.

- Hektarstøtten bliver selvfølgelig brugt til at understøtte erhvervet og dermed produktionen af fødevarer. Det er tydeligt, at man ved at flytte rundt på midlerne kan være med til at skubbe erhvervet i den retning, man ønsker fra samfundets side. Altså for eksempel, så der er mere fokus på grønne tiltag og den slags, som man ser det i disse år. Det har jeg det egentlig fint med. Money talks, lyder det fra den unge landmand.

Gerne mere i éngangsbetaling

Hvad generationsskifte-problematikken angår, ser Christian Orthmann gerne, at der i forbindelse med reformen af CAP’en flyttes flere midler fra søjle 1 til søjle 2, altså fra generel hektarstøtte til specifikke støtteordninger.

- På dén måde kunne man også lykkes med at hæve beløbet til etableringsstøtte og dermed få mere i éngangsbetaling. Og ja, jeg kan godt leve med, at man så til gengæld får lidt mindre for at dyrke korn på markerne, fastslår han.

Selv om Christian Orthmann kunne ønske sig bedre rammevilkår for de danske fødevareproducenter, mener han, at Danmark på mange måder kan lære fra sig i EU-systemet.

- Danmark er foran, når det gælder førstegangs-etablering, og her tænker jeg især på finansieringen. Tænk på vores realkreditsystem, hvor man kan gå ud og låne til meget favorable vilkår. Det er en ret unik ting, som man ikke ser andre steder, forklarer han.

Nu er retningen sat

Vigtigt er det for LandboUngdom, at landbruget ikke bliver politisk kastebold, men at der tværtimod lægges langsigtede planer for rammevilkårene. Det er der – ifølge formand Christian Orthmann – kommet med den grønne trepartsaftale.

- I LandboUngdom har vi i årevis bedt om langsigtede rammevilkår, så unge og kommende landmænd ved, hvad vi har at gøre med. Man kan mene om treparten, hvad man vil, men nu er retningen i hvert fald sat, siger han.

Christian Orthmann forventer sig rigtig meget af den ekspertgruppe for førstegangs og yngre landbrugere, som trepartsaftalen også har været med til at sætte i søen. Her skal interessenter som Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, DI, Københavns Universitet, Finans Danmark, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, tænketankene Frej og Concito, relevante ministerier samt minsandten LandboUngdom bidrage med bud på, hvordan fremtidens landbrug sikres.

- Dén ekspertgruppe har et væsentligt arbejde foran sig, og det er meget vigtigt, at der bliver lyttet til de anbefalinger, der måtte komme herfra. Jeg er ikke i tvivl om, at vi også, når det handler om mere smidige generationsskifter, vil få nogle gode input. De skal være velkomne, for gennemsnitsalderen for danske landmænd nærmer sig de 60 år, siger han.

Elsker at se noget gro

Formanden for LandboUngdom elsker sit fag og kunne ikke umiddelbart drømme om nogensinde at forlade det:

- Det tiltaler mig at arbejde med den udfordring, som det altid ubekendte element – vejret – giver os landmænd. Fleksibiliteten og alsidigheden i jobbet er også stor. Nogle gange knokler man fra tidlig morgen til sen aften, andre dage kan man gå hjem til middag. Men først og fremmest er det, der trækker i mig ved at være landmand, at det er fantastisk at se noget gro, som han formulerer det.

Naturligvis vil også Christian Orthmann en dag være selvstændig:

- Det kan selvfølgelig virke bøvlet at overtage så stor en virksomhed, som et landbrug er. Men jeg har altid godt kunnet lide at se mulighederne fremfor begrænsningerne. Jeg sparer selv en del op, og hvis man derudover måske kan finde en investor og desuden gider gøre lidt ud af budgetmaterialet, når man en dag går ned i banken, så tror jeg på, at det kan lade sig gøre. Mange af mine jævnaldrende landmænd i LandboUngdom er heldigvis lige så ukuelige optimister som mig og har modet til at tage skridtet. Bare fordi et eller andet ikke nødvendigvis er nemt, har vi stadig lysten til selvstændighed, fortæller han.

Bliver på Fyn

Hvornår LandboUngdoms formand kaster sig ud i et eventyr som selvstændig landmand, tør han endnu ikke spå om:

- Men det skal jo være, inden jeg fylder 41 år, hvis jeg skal have EU’s etableringsstøtte, konstaterer han.

Hvor det bliver, ligger mere fast:

- Jeg er virkelig fynbo af hjertet. Så det bliver et sted her på øen, smiler Christian Orthmann.