Uenighed om høj jord sparker trepartsaftale til hjørne
Det er mislykkedes deltagerne i den lokale trepart for Limfjorden at nå til enighed om en færdig trepartsplan udelukkende baseret på udtagning af jord.
Der skal andre virkemidler end blot udtagning af landbrugsjord til, hvis den grønne trepart for Limfjorden skal nå de fastsatte mål for CO2-udledning og kvælstof, står det klart. Arkivfoto: Claus Haagensen
Den grønne trepart ved Limfjorden har sat en foreløbig streg i sandet. Kommunerne, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening kan ikke nå til fuld enighed om at udtage så meget landbrugsjord, som det kræver, hvis hele kvælstofreduktionen skal ske gennem arealomlægning.
Landbrugets repræsentanter afviser fortsat, at kommunerne indtegner høj landbrugsjord som en del af indsatsen. I stedet ønsker de, at andre virkemidler og markreguleringer bringes i spil, før der peges på konkrete arealer.
Det var medvirkende til, at man ved seneste møde måtte lave en kompromisplan, der indikerer, at man ved Thisted Bredning når op til 74 procent af det samlede kvælstofmål.
- Vi kan ikke stå på mål for at udtage 12.000-14.000 hektar landbrugsjord i Thisted Kommune. Det kommer ikke til at ske. Det er noget af den bedste landbrugsjord i Danmark, og vi skal trods alt også producere fødevarer i det her land, siger Thisted-borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) til Altinget, og følger dermed op på den linje, han tidligere har lagt over for Effektivt Landbrug:
- Vi har allerede fundet 8.900 hektar – men hvis vi skal tage yderligere 7.000 hektar oveni, så taler vi om arealer, der i høj grad er højjord. Det giver ingen mening at tage så store, produktive arealer ud, når usikkerheden om effekten er så stor, sagde han tidligere på efteråret.
Kunne undergrave erhvervet
Han advarede samtidig om, at en for kraftig udtagning af god landbrugsjord kan få bredere økonomiske konsekvenser:
- Næsten 20 procent af vores arbejdspladser i Thisted Kommune hænger sammen med fødevareerhvervet. Tager vi den jord ud, drosler vi produktionen ned og undergraver et erhverv, der er afgørende for vores kommune, slog han fast.
Treparten har besluttet, at høj jord i første omgang kun skal ses som et »potentialekort« for målopfyldelse. Ekstensivering skal afvente afklaringer om alternative virkemidler og muligheder i akutpakken.
Thisted-borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) står fast på, at grænsen for arealudtagning er nået i Thisted. Arkivfoto: Henning K. Andersen
Vil have andre midler i spil
Niels Jørgen Pedersen har tidligere peget på, at man kunne gå andre veje for at leve op til de centralt fastsatte krav.
- Minivådområder er et virkemiddel. På visse jorder kan vi kompensere for at dyrke anderledes – eksempelvis med flerårige græsarealer. Græs kan fjerne lige så meget kvælstof som natur, måske mere, og det giver protein, vi ellers importerer, lød det fra Niels Jørgen Pedersen.
Hvis kommunerne alligevel udpeger høj jord, skal udpegningerne udløbe ved udgangen af 2027.
Bruus vil ikke opgive
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) roser parterne for at holde fast i samarbejdet, selv om arbejdet langt fra er færdigt. Han slår en optimistisk tone an, og tror stadig på, at man kan nå de endelige mål.
- Limfjorden står over for en meget stor og kompliceret opgave. Jeg er glad for, at alle parter stadig er med omkring bordet, og vi er klar til at hjælpe – der afsættes midler til akutpakker, og der er også nedsat kystvandråd, siger ministeren i en skriftlig kommentar til Altinget.
Den 6. november afholdes der et nyt møde i den lokale trepart, hvor man skal prøve at nå nærmere en løsning og om muligt komme i mål med planerne, og det møde får deltagelse af netop Jeppe Bruus.
Indtil videre er der lavet færdige løsninger i ni af de 23 lokale treparter, der lever op til målene for kvælstofudledning og CO2-aftryk.
