Økologiformand: Ny teknologi skal være en del af økologien
Vi kan ikke bare fremskrive udviklingen, som vi kender den, lød det fra Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer, på årsmøde.
- Vi kan ikke bare fremskrive udviklingen, som vi kender den. Med Grøn Trepart forandrer det danske landbrugsland sig. Det samme gør måden, vi tænker jord, dyr og planter på, lyder det fra Hans Erik Jørgensen. Arkivfoto: Morten Ipsen
- Siden jeg blev økolog for mere end 20 år siden, er der vokset en drøm frem i mig, som med tiden kun er blevet stærkere. En drøm om alt det, økologien kan bidrage med.
Sådan indledte formanden Hans Erik Jørgensen, da han fra scenen på Kaløvig Landbrugsskole fremlagde beretningen for Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer, sammen med økologichef Kirsten Lund Jensen.
Formanden lagde for med at tale om biodiversitet.
- Vores landskab har udviklet sig over de sidste 50 år. De mange, mange store marker – effektivt og let at gå til – men set med biodiversitetsbrillerne på er det jo mere eller mindre en ørken uden gode levesteder for små og store dyr, vilde blomster og planter. Derfor arbejder vi i Økologisektionens bestyrelse lige nu med at se på, hvilke naturkrav vi med fordel kan indføre i økologireglerne.
Set med biodiversitetsbrillerne på er det jo mere eller mindre en ørken
Hans Erik Jørgensen, formand, Økologisektionen, Landbrug & Fødevarer - om store marker
Usikkerhed om CO2-afgift
- Vi vil også gerne se på, om der måske kan etableres en bioordning i CAP’en – en ordning, der kan støtte tiltag for mere biodiversitet på alle typer af bedrifter, men som måske kunne være særligt interessant for økologer, sagde formanden og gav ordet videre til Kirsten Lund Jensen, der gav en opdatering på den nye kvælstofreguleringsmodel.
- Fordobling af det økologiske areal er prioriteret i implementeringsaftalen for Grøn Trepart, og derfor er det også vigtigt, at nye reguleringstiltag understøtter og motiverer til mere økologisk produktion. En kommende model for udledningsbaseret kvælstofregulering skal derfor kunne kvittere positivt for de effekter, der allerede er indbygget i den økologiske dyrkningspraksis og samtænkes med de ordninger, der allerede gælder for økologien i dag, sagde hun.
Hun påpegede også usikkerheden omkring den kommende CO2-afgift:
- Hvilke virkemidler har økologerne? Og hvordan skal det hele beregnes? Her er det også vigtigt, at der kvitteres for økologiens positive effekter. Der er stadig rigtig mange ting, vi ikke ved. Men fagfolkene på Innovationscenter for Økologisk Landbrug arbejder fokuseret og ihærdigt på at sikre, at økologiens iboende kvaliteter tages med i de nationale beregninger, sagde hun.
- Vi er ikke i mål
Hans Erik Jørgensen fremhævede, at driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter er steget med 0,3 millioner kroner til 0,8 millioner kroner i 2024, og at der i finansloven for 2026 foreløbigt er afsat 45 millioner kroner om året til Fonden for Økologisk Landbrug de næste fire år.
- Det er godt, men vi er ikke helt i mål. Der mangler stadig midler til Det Økologiske Spisemærke, til Innovationscenter for Økologisk Landbrug og ikke mindst de 70 millioner kroner, der bør gå til økologiforskning i regi af Icrofs, sagde han, og afsluttede:
- Vi kan ikke bare fremskrive udviklingen, som vi kender den. Med Grøn Trepart forandrer det danske landbrugsland sig. Det samme gør måden, vi tænker jord, dyr og planter på. Jeg tror, der kommer endnu mere fokus på, hvad naturen og jordens egne systemer kan bidrage med.
