S.D. Kjærsgaard A/S – eller blot SDK – sætter nu ekstra tryk på både salg og service. Med en kampagne på Dieci Agri Pivot T60, T80 og T90 samt et styrket serviceteam i Sakskøbing på Lolland vil virksomheden give kunderne bedre overblik over drift og vedligehold.

Et begrænset antal udstillingsmodeller sælges med SDK’s tryghedsaftale, hvor selskabet indestår for service og reservedele i op til fem år, inklusive olier, filtre, hydraulik og teknikerudkald.

- Hvis man ikke har prøvet SDK eller det er længe siden, så mål os på oplevelsen. Vi kan levere, siger Brian Bo Jensen, ansvarlig for SDK’s service- og eftermarked.

Fleksibel læsser med fast økonomi

Kampagnen omfatter modellerne T60, T80 og T90, som kombinerer teleskoparm og knækstyring. Løsningen er rettet mod landbrug, industri og genbrugssektor, hvor der kræves manøvredygtighed og høj løftekapacitet.

Maskinerne er bygget til hårdt arbejde og leveres med kabinekomfort, der gør arbejdet lettere for føreren.

Den nye aftalemodel dækker fem år eller 5.000 timer og inkluderer kaskoforsikring samt nul restværdirisiko. Læsseren returneres ved udløb.
Markedet for teleskoplæssere i Danmark ligger omkring 500 enheder om året, og SDK ser Dieci Agri Pivot som et alternativ til de største mærker med fokus på drift og økonomi.

- Vores kunder efterspørger forudsigelighed, stærk service og løsninger, der virker i marken. Det giver vi dem her, siger Lars Lynge Ralsted, serviceleder i Østdanmark.

På billedet er det serviceleder Lars Lynge Ralsted (tv) sammen med Daniel Clausen og Rasmus Stryger Hansen, SDK Sakskøbing.

På billedet er det serviceleder Lars Lynge Ralsted (tv) sammen med Daniel Clausen og Rasmus Stryger Hansen, SDK Sakskøbing.

Maskiner