Der er i finansloven afsat 100 millioner kroner til både bredbåndspuljen og puljen til landsbyfornyelse. Og det glæder formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at der trods en stram finanslov er initiativer målrettet landdistrikterne: 

- Jeg vil gerne rose landdistriktsministeren og regeringen for at prioritere midler til såvel bredbåndspuljen som landsbyfornyelse i en tid, hvor økonomien er spændt hårdt for, siger han. 

God, stabil bredbåndsforbindelse

Bredbåndspuljen giver tilskud til lokale bredbåndsprojekter, hvor befolkningen har dårlig bredbåndsdækning, og hvor markedet ikke selv kan sikre, at der kommer en god, stabil bredbåndsforbindelse. Ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er der fortsat cirka 36.000 adresser i Danmark, der opfylder kriterierne for at søge bredbåndspuljen om tilskud til etablering af bredbånd. 

- Der er behov for løfte alle danskere ind i den digitale fremtid. Lynhurtigt bredbånd er forudsætningen for, at virksomheder kan etablere sig og vækste, og for at almindelige borgere kan deltage i det liv, der i stigende grad udspiller sig digitalt, siger han og henviser til, at særligt covid-19 viste os, hvor afgørende hurtig bredbåndsforbindelse er for at kunne bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet.

Nedrivningsparate huse

Også et stort antal nedrivningsparate huse er fortsat en udfordring i landdistrikterne. Ifølge Steffen Damsgaard er det med til at skæmme landskabet og gøre det sværere for lokalområder at fastholde og tiltrække nye beboere: 

- Trods en stram finanslov, havde jeg håbet på, at der var sat flere midler af til landsbyfornyelse, som vi har set de tidligere år. Landsbyfornyelse, renoveringer og nedrivning er en stor opgave, som kommunerne ikke kan løfte alene, siger han og henviser til, at Udvalget for Levedygtige Landsbyer har anbefalet at hæve de statslige midler til landsbyfornyelse til 330 millioner kroner årligt for at imødekomme behovet.