Henning K. Andersen hka@effektivtlandbrug.dk
hka@effektivtlandbrug.dk
Læs mere fra Henning K. Andersen

Den samlede støtte til landbrug i de 54 OECD-lande, herunder Danmark, udgjorde i gennemsnit 842 milliarder dollars om året i perioden 2021-23. Det skriver OECD i rapporten OECD Agricultural monitoring and evaluation 2024, der netop er blevet udgivet.

Støtten er koncentreret i få store økonomier, hvor Kina, USA, Indien og EU tilsammen står for henholdsvis 37, 15, 14 og 13 procent af den samlede støtte.

Kun 12,6 procent af den anslåede støtte blev i perioden brugt på generelle tjenester som innovation, biosikkerhed eller infrastruktur. Denne andel er stort set uændret siden 2020, men ligger stadig under niveauet på 16 procent i begyndelsen af det 21. århundrede.

Ifølge OECD er disse tjenester afgørende for landenes indsats mod en bæredygtig produktivitetsvækst, hvor målet er at producere mere med færre ressourcer og mindre belastning af miljøet.

Behov for smartere reformer

- Regeringernes indsats for bæredygtig produktivitetsvækst i landbruget er et skridt i den rigtige retning og kan bidrage til at fremtidssikre sektoren, siger OECD’s generalsekretær Mathias Cormann og fortsætter:

- Men de samlede niveauer for landbrugsstøtte er stadig høje, og en stor del af denne støtte er kontraproduktiv i forhold til disse mål. Smartere reformer er nødvendige for yderligere fremskridt.

Regeringer bør udviklestrategier og rammer, investere i forskning og udvikling, styrke institutioner, forbedre viden og innovationssystemer i landbruget, lyder det fra OECD. Det kan give målrettede incitamenter til producenterne for at udvikle og implementere nye produktionsmetoder.

Omdirigering af støtte

OECD mener, at en omdirigering af støtten kan fremme disse initiativer.

Individuelle landmænd modtog årligt 628 milliarder amerikanske dollars i direkte støtte i perioden 2021-2023, stadig over niveauet før covid-19.

Mere end halvdelen af denne støtte på 334 milliarder dollars om året kom fra politikker, der hæver indenlandske priser over referencepriser og blev betalt af forbrugerne, mens resten (295 milliarder dollars om året) blev dækket af skatteyderne gennem budgetoverførsler.

Nedgangen i støtten de seneste to år skyldes hovedsageligt højere verdensmarkedspriser frem for egentlige politiske reformer. De højere råvarepriser på verdensmarkedet har medført, at markedsprisstøtten faldt med otte procent mellem 2021 og 2023, mens budgetstøtten faldt med 10 procent.

OECD’s forslag til politiske reformer

For at gøre landbruget mere bæredygtigt, produktivt og robust opfordrer OECD regeringerne til at ændre en række vilkår:

  • Sætte klare mål for bæredygtig produktivitetsvækst og investere i kapaciteten til at måle resultater og justere politikker. OECD’s arbejde med måling af produktivitet og dets agri-miljøindikatorer kan være veje til fremtidig måling af bæredygtig produktivitetsvækst.
  • Mindske landbrugsstøttens negative miljøpåvirkning ved at identificere og ændre miljøskadelige støtteordninger og omdirigere støtten mod miljømæssigt gavnlige foranstaltninger, landbrugsviden og innovationssystemer, biosikkerhedstjenester og fysisk og digital infrastruktur.
  • Øge andelen af producentstøtte, der er knyttet til miljømæssige praksisser, og gøre bæredygtig forvaltning og brug af naturressourcer til en central del af landbrugspolitikken. Brug resultatbaserede politikker og overvåg, mål og evaluer dem løbende for at forbedre deres effektivitet.
  • Bedre målrette innovationssystemerne mod det kombinerede mål om forbedret produktivitet og miljøpræstationer.
  • Regeringerne bør samtidig øge effektiviteten og målrettetheden af landbrugsstøtten og forbedre markederne.

Kilde: OECD