Den nationale kortlægning af lavbundsjorde er i bedste fald rigtig i gennemsnit, lyder det fra Seges Innovation ovenpå den megen debat om arealernes anvendelighed i kampen mod klimaforandrigerne.
Der skal graves, måles og analyseres på jorden ude i den enkelte mark for præcist at kunne identificere de kulstofrige lavbundsjorde med klimapotentiale. Og samtidig er den nationale kortlægning i bedste fald rigtig i gennemsnit.
Det konkluderer Seges Innovation i et indspil til det topaktuelle emne på baggrund af erfaringerne fra det konkrete arbejde med udtagning af lavbundsjorde.
Tidligere moser, ådale, enge eller søer, som drænes og bruges til dyrkning af afgrøder, spiller en hovedrolle i mediernes klimadækning for øjeblikket. Det gør de, fordi der er usikkerhed om, hvor stort et reduktionspotentiale, disse kulstofrige lavbundsjorde i praksis udgør både i areal og udledning.
Kortene matcher ikke virkeligheden
Præcisionen i kortene er blevet bedre i de senere år, men der er fortsat plads til forbedringer, lyder det.
- Kortet over Danmarks kulstofrige lavbundsjorde bliver mere og mere valide takket være AI, machine learning, satellitfoto og teoretiske beregninger. De tørvearealer, der er forsvundet i det nye kort, forsvinder fordi kulstoffer her er brændt af, fordi det ikke længere er landbrugsjord, eller fordi de var fejlagtigt udpeget i det gamle kort, siger Jens Elbæk, afdelingschef for Planter & Miljø hos Seges Innovation, og fortsætter:
- Dog vurderes kortene statistisk fortsat kun at ramme rigtigt i 65 procent af punkterne, ifølge udgiveren af dem, DCA, Aarhus Universitet. Derfor kan vi reelt først vurdere den enkelte marks klimarealiteter ved at undersøge og måle markens faktiske forhold. Med sensorkortlægning og jordprøver viser virkeligheden sig ofte at være en anden end den, som kortene over lavbundsjorde fortæller, siger han.
Sammen med sine 500 kolleger i innovations- og forskningsvirksomheden beskæfter han sig indgående med at fremme den grønne omstilling af dansk landbrugs- og fødevareproduktion.
Kort bør kvalitetssikres
Seges Innovation anbefaler, at myndighederne vælger løbende at få inkorporeret den værdifulde viden fra de faktiske jordprøver fra markerne i myndighedernes kortmateriale over Danmarks lavbundsjorde. Det vil både bidrage til et opdateret overblik over selve reduktionspotentialet i udtagning af lavbundsjorde, ligesom det for den enkelte landmand vil bidrage til en klimamæssig korrekt registrering af hans jorde.
Som det er i dag, har landmænd ingen mulighed for at få rettet fejl i tørvekortet om deres egne arealer.
- Jordprøver taget ved forundersøgelser ved udtagningsprojekter, taget af kommuner, bliver i dag ikke brugt i det kortmateriale, myndighederne tager afsæt i, siger afdelingschefen og fortsætter:
- Derfor har Seges Innovation i samarbejde med Aarhus Universitet anbefalet, at Danmarks tørvekort får et kvalitetsløft med tilførsel af stærke data fra alle disse kommunale jordprøver. Det kan bidrage til et højere tempo i den grønne omstilling, påpeger Jens Elbæk.
Grundvandsstigninger ændrer også billedet
Området er under kontinuerlig forandring. Det skyldes ændringer, både i forhold til forskningen, men også fysisk i landskabet.
- Forskerne bliver hele tiden klogere, alt imens landskabet også forandrer sig. Snart kommer der f.eks. også helt nye kortdata for den aktuelle grundvandstand, og de vil muligvis vise, at den stigende grundvandstand på nogle marker har ændret betydeligt i emissionen fra arealet, lyder det fra Jens Elbæk, der uddyber:
- Vi kan lige så godt vænne os til, at vi konstant bliver klogere på klima og landbrug, og jo bedre vi ved, hvor udledningen er størst, jo mere kvalificeret kan de mest effektive klimabeslutninger træffes tids nok, før vi risikerer, at mere kulstof brænder af under vores fødder, siger Jens Elbæk.
Klimaplaner baseret på forældede data
I Danmark er der en politisk ambition om udtagning af 100.000 hektar inklusive randarealer, som skal udtages dels ved at sætte 62.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder inklusive randarealer under vand (vådgøring) og dels ved at ændre anvendelsen af 38.000 hektar intensivt dyrket jord til f.eks. græsfoder (ekstensivering).
- Det er nødvendigt at forholde sig til, at den viden, som klimaplanerne for landbruget bygger på, hele tiden udvikler sig. Hovedsagen er, at vi skaber klimahandling, slutter Jens Elbæk, Seges Innovation.
Danske landmænd kan på portalen Landmand.dk se hvilke områder og marker, der vurderes at være jorde, som er så kulstofrige, at de bør udtages.